Støtte til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Når der er behov for støtte, kan det være vanskeligt at vurdere hvilken indsats efter Serviceloven, der er mest relevant. Nedenstående skal ses som en hjælp til at afklare, om en borger bedst hjælpes med en forebyggende eller en mere omfattende indsats.
Serviceloven giver mulighed for støtte til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
§ 82 er en forebyggende indsats, hvor kommunen har mulighed for at sætte ind med korterevarende indsatser til borgere med nedsat funktionsevne og motivation for samarbejde på et tidspunkt, hvor borgeren ellers ikke er i målgruppe til de øvrige ydelser efter Serviceloven.
§ 82 b
Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset
individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til seks måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.
Tilbuddet er uvisiteret og adgang til hjælp sker på baggrund af en faglig vurdering. Indsatsen kan være fra få samtaler til et socialpædagogisk støtteforløb i op til seks måneder.
Information
Tilbuddet er placeret i Center for Forebyggelse og Rehabilitering - Åben Fleksibel Rådgivning i Sønder Allé 33.
Træffetider: Mandag, tirsdag, onsdag kl. 10-15, torsdag kl. 13-17 og
fredag kl. 10-13 - tlf. 87 13 39 97 eller ved personlig henvendelse.
§ 85 åbner mulighed for mere omfattende og længerevarende indsatser med socialpædagogiske støtteforløb til borgere med betydelig nedsat funktionsevne og motivation for samarbejde. Der er både mulighed for en udviklende, forebyggende og kompenserende indsats.
§ 85
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Tilbuddet er visiteret. Se mulighederne for ansøgning på www.aarhus.dk (bostøtte og mestringsvejledning).
Der er tre udførere på området - organiseret efter målgruppe:
- Center for Mestring: Indsatser for borgere med udviklingshæmning,
psykiatriske diagnoser og socialt udsatte. - Neuropædagogisk Team: Bostøtteopgaver for borgere med medfødte
hjerneskader, senhjerneskader samt progredierende lidelser. - SORAS: Borgere med autismespektrum forstyrrelser.
Information
Rådgivning og Visitation Voksne tlf. 89 40 57 22 for borgere over 30 år.
Ungecenter Værkmestergade tlf. 89 40 14 44 for borgere under 30 år.
Forebyggende indsats-§ 82
- Nedsat fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsevne
- Op til seks måneder
- Ikke behov for støtte efterfølgende
- Uvisiteret (faglig vurdering)
- Har ikke tidligere fået støtte til samme problemstilling
- Motiveret for samarbejde
- Uden stor kompleksitet/flere samtidige udfordringer
Mesteringsvejledning/bostøtte-§ 85
- Betydelig nedsat fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsevne
- Ingen varighedsbegrænsning
- Kan bevilges flere gange
- Visiteret via myndighedsafdeling
- Kan god få støtte til samme problemstilling
- Motiveret for samarbejde
- Kan have kompleksitet/flere samtidige udfordringer