Gå til hovedindhold

Hvilken form for kørsel kan dit barn få bevilget?

Hvis dit barn kan få bevilget kørsel, tager vi stilling til kørselstypen. Bevillingen tager udgangspunkt i det mindst vidtgående kørselstilbud efter en konkret og individuel vurdering af barnets behov, kompetencer og ressourcer.

Indhold

    Dit barn får bevilget kørsel efter en prioriteret rækkefølge:

    1. Skolebus eller skolerejsekort (buskort til offentlig transport)

    Hvis der kører en lokal skolebus, og dit barn har mulighed for at benytte denne, bliver dit barn bevilget kørsel med skolebus. Hvis der ikke kører en skolebus, kan dit barn blive bevilget skolerejsekort til offentlig transport fx bus eller letbane.

    2. Egen befordring - Kørselsgodtgørelse, hvor du selv henter og bringer dit barn til og fra skolen i egen bil 

    Hvis kørsel med skolebus eller offentligt transport ikke er muligt, kan du vælge at hente og bringe dit barn selv.

    • Du modtager kun kørselsgodtgørelse for de ture, hvor dit barn er i bilen til og fra skole.
    • Hvis du modtager godtgørelse for flere børn, godtgøres der kun for ét barn på den del af strækningen, hvor du kører flere af dine børn sammen.
    • Du modtager kun kørselsgodtgørelse for kørsel på skoledage – og ikke i skolernes ferie eller på skolefrie dage.
    • Du modtager kørselsgodtgørelse efter statens laveste takst for den korteste rute mellem hjemmet og skole.

    Du kan kun modtage kørselsgodtgørelse fra ansøgningstidspunktet. Du kan ikke få bevilget godtgørelse med tilbagevirkende kraft.

    3. Fast rutekørsel med minibus eller taxa, hvor flere elever kører sammen

    • Der kan kun bevilges kørsel til én adresse (barnets folkeregisteradresse)
    • Hjemkørsel foregår som fast rutekørsel efter skoledagens ophør, så der kan være ventetid.
    Sidst opdateret: 3. april 2024