Ansøg om bevilling af kørsel
Her kan du ansøge om kørsel til dit barn, hvis dit barn går i folkeskole eller på en ungdomsuddannelse i Aarhus Kommune.
Når du ansøger om bevilling af kørsel, skal du bl.a. oplyse:
- Dit barns skoleskema (ringetider)
- Eventuelt dokumentation for dit barns sygdom eller handicap
Læs mere om kriterierne for bevilling af kørsel her.
Indtil kørslen er bevilget, er det dit ansvar som forælder at sørge for, at dit barn kommer i skole.
Ansøg om fast kørsel til folkeskoleelever
Sagsbehandlingstiden for en ny ansøgning om kørsel er på 3 til 6 uger. Du modtager svar på din ansøgning via Digital Post.
Hvis du vil ansøge om kørsel fra begyndelsen af det kommende skoleår, skal du indsende ansøgningen senest den 1. juni. Der kan være længere sagsbehandlingstid ved ansøgning om kørsel fra kommende skoleår.
Via linket her kan du søge om kørsel i form af taxa/minibus, egen befordring og skolerejsekort.
Hvis du vil ansøge om kørsel med skolerejsekort, kan du kontakte dit barns skole i stedet for at udfylde ansøgning her.
Ansøg om midlertidig kørsel
Der kan bevilges kørsel i kortere perioder ved midlertidig invaliditet, fx et brækket ben, hvis dit barn går på distriktsskolen eller på en ungdomsuddannelse.
Ved ansøgning, skal der vedlægges lægefaglig dokumentation for sygdommen, som beskriver behovet for sygekørsel samt en start- og en slutdato. Som regel vil man få et skema fra den afdeling, der står for behandlingen.
Sagsbehandlingstiden for en ny ansøgning om kørsel på grund af midlertidig invaliditet er cirka 4 hverdage, forudsat at al nødvendig dokumentation er medsendt.
Elever på ungdomsuddannelser kan søge om kørsel i op til tre måneder ved midlertidig invaliditet, fx et brækket ben. Eleven skal have bopæl i Aarhus Kommune.
Ansøg om kørsel med skolebus
Via linket kan du søge om kørsel i form af skolebus. Hvis du vil ansøge om kørsel med skolebus fra begyndelsen af kommende skoleår, skal du indsende ansøgningen senest den 1. juni.
Du modtager svar på din ansøgning via Digital Post. Hvis du har ansøgt om kørsel med skolebus fra kommende skoleår, kan der være længere sagsbehandlingstid.
Hvis der kører en lokal skolebus, som dit barn har mulighed for at benytte, bliver dit barn bevilget kørsel med skolebus. Hvis der ikke kører en skolebus, kan dit barn blive bevilget kørsel i form af skolerejsekort eller taxa/minibus.
Befordring (Budget og Regnskab)
Telefontid
Mandag-torsdag: 10.00-14.00
Fredag: 10.00-12.00