Skriv dit barn ind i skolen
Du skal skrive ind her, uanset om dit barn skal gå i folkeskole, privatskole eller udsætte sin skolegang.
Du skal kende din distriktsskole, inden du starter skoleindskrivningen.
Dit barn er garanteret en plads på distriktsskolen, og en tilknyttet skolefritidsordning (SFO).
Aarhus Kommune er delt op i skoledistrikter. Hvert distrikt har én skole. Det er dit barns adresse der afgør, hvilken distriktsskole dit barn hører til.
Skriv din adresse og se hvilket skoledistrikt, du hører til.
I forbindelse med indskrivning i skolen, kan du samtidig skrive dit barn op til en plads i SFO.
Skolefritidsordningen - i daglig tale SFO - er et tilbud om pasning til alle børn i 0.-3. klasse. I SFO lægger vi vægt på at understøtte dit barns personlige, sociale og kulturelle udvikling.
Når dit barn er skrevet op til SFO, bliver det automatisk i maj måned udmeldt fra dagtilbud og indmeldt i SFO pr. 1. august 2026.
Bemærk, at du ikke kan vælge SFO på Søndervangskolen, da det er en heldagsskole.
Du skal benytte skoleindskrivningen, hvis dit barn skal på privatskole, og her kan det være en god idé at ansøge om en folkeskole samtidig med, at dit barn er meldt ind i privatskole. Så har du en plads, hvis der alligevel ikke bliver plads på privatskolen.
Hvis du har fået bekræftet en plads på en af disse privatskoler, og kun ønsker plads der, behøver du ikke gøre noget.
Egebakkeskolen
Interskolen
Men ønsker du at søge en folkeskole, samtidigt med at du har pladsen på disse privatskoler, kan du ikke bruge den digitale skoleindskrivning, før du har fået adgang til af Pladsanvisningen.
Kontakt Pladsanvisningen for at få adgang til den digitale skoleindskrivning.
Pladsanvisning
Administration og Rådgivning
Telefontid
Mandag-tirsdag kl. 9-11
Torsdag kl. 9-11
Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
Telefon: 89 40 22 22
Hvis dit barn går i specialdagtilbud §83, skal dit barn sandsynligvis starte i et specialundervisningstilbud, og du skal derfor ikke benytte skoleindskrivningen.
Specialdagtilbud kan for eksempel være:
Skovbrynet dagtilbud
Eller særlige stuer i:
Børnehaven Thorshavnsgade
Børnehaven Lystruplund
Børnehuset & Mariendal – Knasten
Hvis dit barn går i et af disse tilbud, skal du kun skrive dit barn ind i skolen, hvis du har en særlig aftale med dit barns distriktsskole om at du skal skrive dit barn ind.
Dansk som andetsprog
Har du fået et brev om at dit barn har dansk som andetsprog?
Så brug denne side til at skrive dit barn ind: