Kan min forening få et opslag på Aula?
Vi får ofte henvendelser fra frivillige foreninger og andre, som arbejder for en god sag. Foreningerne vil gerne have et opslag på Aula til for eksempel alle forældre på én skole eller flere skoler.
Du kan som udgangspunkt ikke få et opslag i Aula.
Aula er en platform til kommunikation mellem skole og hjem.
I det ligger der også, at Aula som udgangspunkt ikke er en platform til information fra frivillige foreninger, kulturinstitutioner med videre. Det gælder også, selvom om foreningen får kommunal støtte.
Mange forældre og medarbejdere oplever, at der kommer rigtigt mange informationer, de skal tage stilling til. Derfor arbejder vi løbende med at reducere mængden af opslag og beskeder i Aula.
Vi håber, at du vil respektere, at vi ikke ønsker at indgå i en længere dialog om, hvorfor vi ikke kan oprette et opslag for dig, selvom vi anerkender at det er for et godt formål.
Hvad kan du så gøre?
Der er rigtigt mange fantastiske initiativer og arrangementer i Aarhus, som fortjener både opmærksomhed og støtte. Vi er rigtigt glade og taknemmelige for jeres arbejde. Det har stor betydning for børn, unge, forældre og vores medarbejdere - så tusind tak.
Vi anerkender også fuldt ud, at det er vigtigt at kommunikere om det.
I Aula linker vi til Socialkompasset og ULF i Aarhus, så det kan måske være en god idé at blive oprettet der, hvis dit tilbud passer ind:
- Socialkompasset (målrettet alle borgere i Aarhus)
Overblik over aktiviteter og tilbud, der drives af frivillige sociale og sundhedsrettede foreninger samt Aarhus Kommune. - ULF i Aarhus (målrettet medarbejdere på skolerne)
Formidler undervisnings- og læringsforløb, som udbydes af kunst- og kulturinstitutioner samt foreninger.
Ofte er der også lokale grupper på Facebook, hvor det er oplagt at fortælle om din forenings tilbud.
Aarhus Kommune har desuden en række platforme, som kan bruges til at skabe opmærksomhed om dit gode arbejde. Se en oversigt: