Lær dit barn at komme sikkert til og fra skolen
Når dit barn starter i skole, bliver det også trafikant. Barnet skal lære at begå sig sikkert i trafikken. Øvelse gør mester, og det er en god ide, at du øver skolevejen sammen med dit barn.
Det er sundt for dit barn at gå eller cykle i skole. Samtidig ruster barnet sig gradvist til at blive mere selvstændig i trafikken. Mange skoler har en skolepatrulje, som hjælper børnene med at krydse vejen. En del af skolerne har en trafikpolitik. Skolen kan for eksempel anbefale, hvor du som bilist kan sætte dit barn af, så det er sikkert for både små og store trafikanter.
Få gode råd og tips til, hvordan du kan træne trafik med dit barn på Rådet for Sikker Trafik
Aarhus Kommune foretager skolevejsanalyser hvert femte år. De har til formål at synliggøre udfordringer og mulige forbedringer, der skal gøre det nemmere og mere sikkert for bløde trafikanter at færdes til og fra skole. I løbet af analysearbejdet er vi rundt på samtlige skoler i kommunen. Vi observerer og registrerer trafikken, og vi holder møder med repræsentanter fra de enkelte skoler. Hvis du har forslag til trafikale forbedringer ved dit barns skole, skal du skrive til skolebestyrelsen.
Pædagogik, Undervisning og Fritid
Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
Telefon:
89 40 48 71
E-mail: puf@mbu.aarhus.dk