Gå til hovedindhold

Selvejende dagtilbud

I Aarhus kan du vælge at få passet dit barn i et selvejende dagtilbud. Et selvejende dagtilbud kan være vuggestue, børnehave eller integreret institution.

Indhold

    Kort over selvejende dagtilbud

    Du skal skrive dit barn op til pasning i et selvejende dagtilbud via Digital Pladsanvisning.

    Skriv dit barn op med digital pladsanvisning (husk NemID)

    Anvisningsreglerne for de selvejende dagtilbud er de samme som for kommunale dagtilbud.

    Her kan du læse mere om anvisningsreglerne.

    Et selvejende dagtilbud har en driftsoverenskomst med kommunen, som overlader ansvaret for driften til bestyrelsen.

    Det betyder at bestyrelsen ansætter og afskediger personale. Sammen med lederen og medarbejderne har bestyrelsen mulighed for at tilrettelægge driften, pædagogikken og indholdet af dit barns hverdag.

    Driftsoverenskomsten sikrer dagtilbuddet et fast budget. Den forpligtiger også det selvejende dagtilbud til at overholde dagtilbudsloven og de retningslinjer for institutionsdrift, som byrådet vedtager. Vi fører tilsyn med dagtilbuddet for at sikre, at børnepasningen sker på betryggende vis.

    De selvejende dagtilbud skal leve op til en række dokumentationskrav som Aarhus Kommune stiller. 

    I et selvejende dagtilbud er det i sidste ende altid bestyrelsen, der bestemmer hvordan de vil drive institutionen.

    Nogle af de selvejende dagtilbud vælger at passe børnene sammen i ferieperioder, således man som forælder eventuelt skal aflevere sit barn i en anden institution, end barnet går i normalt.

    Ledelsesansvar og tilsynsforpligtelse påhviler dagtilbudslederen i det dagtilbud, hvor fællespasningen foregår, og de vil selvfølgelig forsøge altid at have kendt personale til stede.

    For tiden er der fællespasning mellem følgende selvejende dagtilbud:

    Børnehaven Bjørnbakshus, Børnehuset Egmontgården og Børnegården Rundhøj

    Skovtrolden og Børnely

    Sidst opdateret: 3. november 2022