FAQ til forældre om PPR
Herunder kan du finde svar på en række spørgsmål, som vedrører PPRs opgaver og praksis.
Du finder også et orienteringsbrev, som du kan kan tage med til egen læge ved behov for en eventuel udredning af dit barn i børne- og ungdomspsykiatrien. Brevet forklarer, hvad henholdsvis PPR og egen læge kan gøre.
FAQ - Svar på typiske spørgsmål til PPR fra forældre
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en funktion, som alle kommuner er forpligtet til at have jf. folkeskolelovens § 12, stk. 2, og dagtilbudslovens § 3 a, stk. 3.
PPRs opgave er at understøtte skoler og dagtilbud, så flest mulige børn og elever lærer, trives og udvikler sig i deres dagtilbud/skole.
I Aarhus arbejder PPR sammen med dagtilbud, skoler og fritidstilbud om at skabe mangfoldige børnefællesskaber med gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
Derudover er det PPR, der skal vurdere, om børn har brug for specialdagtilbud eller specialundervisningstilbud i deres skole eller i specialklasse/specialskole.
Der er forskellige fagligheder i PPR. Som forælder kan du møde psykologer, pædagogiske fagkonsulenter og tale-hørekonsulenter.
Nej. PPR kan rådgive, uden at dit barn er indstillet til PPR. Det er en del af en tidlig, forebyggende indsats. I så fald skal dit barns dagtilbud eller skole anmode PPR om hjælp. Dagtilbuddet/skolen skal altid informere dig som forælder, hvis de beder PPR om hjælp til at tilrettelægge indsatser ift. dit barn i dagtilbud/skole.
Hvis du og dit barns dagtilbud/skole ønsker vejledning fra PPR om, hvordan I kan støtte op om dit barn i hverdagen, kan dit barns dagtilbud/skole kontakte PPR for at få et Trivselsmøde. Her får I sammen mulighed for at tale om de udfordringer, I oplever og få vejledning til, hvordan I kan håndtere udfordringerne.
PPRs medarbejdere har journalpligt. Det betyder, at PPR opretter en journal på dit barn i forbindelse med kontakten til PPR - også selvom dit barn ikke indstilles til PPR.
Den første hjælp fra PPR kan være, at PPR giver rådgivning og vejledning til personalet i dit barns dagtilbud/skole på baggrund af en anmodning. Du kan blive inddraget aktivt i denne vejledning på et møde. Hvis PPR inddrages, er det altid i samarbejde med jer som forældre.
I nogle tilfælde vurderer PPR, at det er hensigtsmæssigt, at dit barns trivsel og udvikling drøftes på et Trivselsmøde i dagtilbud/skole for sammen med relevante fagfolk at kunne vurdere, hvordan man bedst arbejder pædagogisk med at skabe gode rammer for dit barns deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne på stuen eller i klassen.
Hvis der efter en målrettet pædagogisk/specialpædagogisk indsats omkring dit barn i dagtilbud/skole i samarbejde med PPR stadig ikke sker en udvikling, kan dit barn blive indstillet til PPR. Det sker efter aftale med dig som forælder og dagtilbud/skole, hvis der er brug for en vurdering af dit barns støttebehov. PPR vil herefter udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), når det forventes, at der er behov for et specialiseret dagtilbud/specialundervisningstilbud.
Nej. Det er PPRs opgave at rådgive dagtilbud/skole og forældre om, hvordan de tilrettelægger en pædagogisk indsats omkring de børn, der ikke trives og udvikles.
I mange tilfælde kan PPR gøre det uden at udrede barnet, og hvis det er tilfældet, skal vi ikke udrede. I andre tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at vi undersøger barnet nærmere gennem observationer og/eller forskellige faglige test.
Det er altid den pågældende PPR-medarbejder, der afgør, om en undersøgelse af dit barn er relevant, og i givet fald hvordan undersøgelsen tilrettelægges, og hvilke eventuelle test der anvendes.
Ifølge dagtilbudsloven gælder det, at forældre kan bede PPR om at lave en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) af deres barn. Forældre til børn i dagtilbud kan altså selvstændigt indstille deres barn til PPR og således få lavet en PPV.
Ifølge folkeskoleloven er det den lokale skoleleder, der i samarbejde med forældrene kan bede PPR om at lave en PPV af en elev. Hvis forældrene ønsker, at der laves en PPV, men skoleleder ikke vurderer, at barnet skal indstilles til PPR, skal skoleleder begrunde sit afslag, og du kan bede om at få dette på skrift fra skolelederen.
Det gælder for alle børn i både dagtilbud og skole, at det er den pågældende PPR-medarbejder, der alene beslutter, på hvilket grundlag en PPV laves. Det er altså PPR, der afgør, om PPV’en laves på baggrund af dialog med forældre/dagtilbud/skole og/eller test, andre faglige screeningsværktøjer, observationer eller andre datakilder.
Nej. Autisme, ADHD og lignende børnepsykiatriske diagnoser stilles kun via børne- og ungdomspsykiatrien eller privatpraktiserende børn-og ungepsykiater.
Hvis du som forælder ønsker at vide, om dit barn har ADHD, autisme eller lignende, skal du derfor henvende dig til sundhedsvæsnet i form af egen læge, som kan henvise til privatpraktiserende børn- og ungepsykiater.
Hvis du derimod gerne vil vide, hvad du sammen med dagtilbud/skole kan gøre for f.eks. at få hverdagen hjemme, i dagtilbud/skole til at fungere bedre for dit barn, kan du henvende dig til dit barns dagtilbud/skole. Hvis I sammen bliver enige om, at I har brug for vejledning, kan dit barns dagtilbud/skole henvende sig til deres lokale PPR-medarbejder.
Hvis det primært handler om dit barns trivsel hjemme, kan du henvende dig til PPRs åbne rådgivning for forældre: Få råd og vejledning om dit barns trivsel og udvikling hos vores åbne rådgivning
Nej. Det er ikke et krav, at henvisning til psykiatrien går gennem PPR. Som regel er det enten gennem egen læge eller PPR, at et barn henvises til psykiatrisk udredning.
Psykiatrien vil ofte efterspørge dokumentation for, at PPR, Aarhus Kommunes Familieafdeling, skole og/eller dagtilbud har samarbejdet om at løse barnets udfordringer lokalt, inden de vurderer, om barnets udfordringer kan forklares via en psykiatrisk diagnose. Ofte er der andre forklaringer på et barns udfordringer, end at der er tale om psykiatri.
Hvis PPR får begrundet mistanke om, at et barn lider af en psykiatrisk diagnose, kan PPR henvise til børne- og ungdomspsykiatrien på baggrund af samarbejde med forældre og en undersøgelse. Hvis psykiatrien vurderer, at barnet er indenfor psykiatriens målgruppebeskrivelse, vil du få besked. Læs mere om målgruppebeskrivelser for børn og unge hos Psykiatrien i Region Midtjylland.
Herefter er det forældrene, der skal tage deres barn med til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) for at få undersøgt, om barnet har en psykiatrisk lidelse. I den forbindelse samarbejder PPR gerne med BUA, men der findes ingen regel, som siger, at barnet først skal undersøges af PPR.
PPR er ikke forpligtet til at henvise dit barn til børne- og ungdomspsykiatrien alene på baggrund af ønske fra dig som forælder eller barnets dagtilbud/skole.
Herunder finder du en orientering til praktiserende læge, som du kan tage med til lægen ved behov for en eventuel udredning af dit barn i børne- og ungdomspsykiatrien.
Brevet forklarer, hvad henholdsvis PPR og egen læge kan gøre.
PPR i Aarhus Kommune
Børn og Unge
Mandag-fredag kl. 9-13
Grøndalsvej 2, 8260 Viby J.
Telefon:
89 40 37 77
E-mail: ppr@mbu.aarhus.dk