Mød dyrene i Marselisborg Dyrehave

Hvis du vil bruge GPS, rejseplanen.dk eller ruteplanlægger til Marselisborg Dyrehave, kan du benytte følgende adresse som nærmeste lokalitet:  

Ørneredevej 6, 8270 Højbjerg.  

Vil du cykle, løbe eller gå til Marselisborg Dyrehave, er der rig mulighed for det med fine cykelstier, løberuter og stiforbindelser hele vejen fra midtbyen.  

Kommer du i bil, finder du parkeringspladser foran hovedindgangene og langs hegnet.  

I den frie natur vil alle hjortedyr undgå enhver kontakt med mennesker, men i fangenskab som f.eks. i Marselisborg Dyrehave, vænner dåvildtet og sikavildtet sig så meget til mennesker, at de kan virke tamme og tillidsfulde, men husk at det er vilde dyr og ikke kæledyr. Det er derfor vigtigt, at du udviser stor forsigtighed, særligt i følgende situationer: 

Fodring

Dyrehavens mandskab fodrer dyrene med tilskudsfoder på hverdagsformiddage. Ved fodringen flokkes dyrene omkring fodringstrugene, hvor de indimellem forsøger at skubbe de andre dyr væk. Det kan resultere i pludselige bevægelser og flugtreaktioner, der kan være til fare for besøgende. Så gå ikke ind i flokken, men betragt dyrene på afstand. Reaktionerne ophører normalt, når dyrene er mætte, eller når der ikke er mere foder i trugene.

I kælvningsperioden

I perioden fra sidst på foråret til hen på sommeren føder sikahinderne og dåerne årets kalve. Det ligger i deres natur at beskytte kalvene, der kan ligge gemt i bevoksningerne. Hvis man, måske uforvarende, kommer for tæt på kalvene kan moderdyret derfor finde på at angribe mennesker med bid eller voldsomme spark med forbenene. Et sådant angreb kan komme næsten uden varsel, men hvis man ser et enligt hundyr, der meget opmærksomt kommer nærmere, og måske bevæger sig i ryk, kan det være et tegn på et forestående angreb.  I så fald skal man straks gå samme vej tilbage, som man kom fra, uden at vende ryggen til dyret.

De bedste råd for færdsel i Marselisborg Dyrehave i kælvningsperioden er:  

• Vær særligt opmærksom på hundyrenes adfærd. 
• Pas på jeres børn og deres færden. 
• Søg ikke kontakt til dyrene. Hold afstand, også når de kommer til dig. 
• Hold særligt stor afstand til enlige hundyr og kalve, og kom ikke imellem dem. 
• Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på.  
• Bliv på stierne.  

Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i kælvningsperioden.

I brunstperioden (parringsperioden)

I efterårsperioden fra september til januar går dyrene i brunst, og hjortene tænker stort set kun på at parre sig og på at holde mulige konkurrenter væk. Desværre kan de også opfatte mennesker som konkurrenter, hvis vi kommer for tæt på ”deres” parringsvillige hinder og dåer. Resultatet kan være et direkte angreb med geviret forrest, så pas på!  

Risikoen for angreb kan minimeres, hvis man er opmærksom på hjortens advarselssignaler, som kan være stampen i jorden, stive gangbevægelser, tilbagelagte ører, blottede tænder, hvæselyde eller at de ”gør sig store” ved at rejse pelsen, strække halsen, hæve hovedet eller bevæge det fra side til side. Hvis du oplever et eller flere af disse advarselssignaler, så hold øjenkontakt med dyret og bak roligt væk. Vend aldrig ryggen til et vredt dyr.  

De bedste råd for færdsel i Marselisborg Dyrehave i brunstperioden er:  

• Husk at fodring af hjortevildtet ikke er tilladt, da fodring gør dyrene opsøgende og til fare for besøgende. 
• Vær specielt opmærksom på hjortenes adfærd og hold afstand til dem.  
• Pas på jeres børn og deres færden.  
• Søg ikke kontakt til dyrene og hold afstand, også når de kommer til dig.  
• Undlad at vende ryggen til dyr, der er tæt på.  
• Kom ikke mellem hjorte og hinder.  
• Bliv på stierne.

Der er opsat advarselsskilte ved Dyrehavens indgange i brunstperioden.

• Undlad besøg i stormvejr på grund af risiko for nedfaldne grene.
• Husk at fodring af dyrene ikke er tilladt, da fodring gør dyrene opsøgende og til fare for
  besøgende.
• Vildsvinene må af veterinære årsager ikke fodres.
• Jag ikke dyrene og opsøg dem ikke. Lad i stedet dyrene komme til dig, hvis de har lyst, og hold dig altid i udkanten af flokkene.
• Saml ikke olden og kastanjer i Dyrehaven – de er en del af dyrenes føde.
• Undlad at hænge sutter i træerne og efterlad ikke affald – det kan betyde døden for dyrene.

En østasiatisk hjorteart

Sikaen er en østasiatisk art, der blev indført i Danmark i 1900–tallet. Sikaen er altså ikke en naturlig dansk hjorteart. Den blev indført af mennesket til jagt og til at pynte i de danske parker, godser og dyrehaver. Sikaens føde består især af græs og urter, men den spiser også olden, svampe, bregner og træernes friske skud, knopper og bark.  

Stænger med takker på

Sikahjortens gevir består af runde stænger med takker på. I fagsproget kalder man disse takker for sprosser eller ender. Når man taler om sikahjortens gevir, taler man om fireender, seksender eller otteender (halvdelen på hver stang). En etårig hjort har, som alle andre hjorte, kun to ugrenede spidser, og kaldes derfor en spidshjort. Almindeligvis har hjorten allerede som to- eller treårig fire ender på hver stang, og får, uanset hvor gammel den bliver, sjældent flere. Geviret bliver dog højere, bredere og tungere med alderen, indtil hjorten er otte til ti år gammel.

En oprindelig hjorteart

Dåvildtet levede naturligt i Danmark i forhistorisk tid, men arten uddøde, og dåvildtet blev først i 1100-tallet genindført af mennesket til jagt og pynt i de danske parker, godser og dyrehaver. Dåvildt æder hovedsageligt græs og blade fra løvtræer om sommeren og nødder, bær og bark om vinteren.  

Med skovl på hovedet 

De fuldt udvoksede dåhjortes gevir er skovlformede og kaldes et skovlgevir. Den etårige hjort bærer dog, som alle andre unghjorte, kun to udelte spidser og kaldes spidshjort. Som toårig udvikler den en begyndende men uregelmæssig plade, og den bliver her kaldt en stanghjort. Som treårig har den halvskuffel, mens den som fuldt udvokset i en alder af fire år kaldes fuldskuffel. 

111

Flere hjortearter har den hvide bagende kaldet "spejlet". Rundt om spejlet er der hos dåvildtet en bred sort stribe, der også løber ned over halen. Denne markering gør, at når man ser dådyr bagfra, ser det ud som om, der står 111 på rumpen af dem.

Engang vild i Danmark

For omkring 11.000 år siden indvandrede vildsvinet til Danmark. Her blev det tæmmet, og vore dages tamsvin blev fremavlet. I dag findes der kun vildsvin i indhegninger i Danmark.  

Et upopulært svin

I stenalderen var de danske vildsvin et yndet jagtdyr, men med agerbrugets indførelse blev svinene meget upopulære, da de roder i jorden, når de søger føde, og derved ødelægger landmandens markafgrøder. I løbet af 1500–1600-tallet blev antallet af vildsvin derfor kraftigt reduceret, og så vidt man ved, blev det sidste vilde vildsvin skudt ved Silkeborg i 1801. Debatten om de danske vildsvin raser stadig, og man ser både fordele og ulemper ved vilde vildsvin i Danmark. På den ene side ødelægger vildsvinene landmændenes afgrøder, ligesom de kan sprede svinepest til tamsvin med store økonomiske tab til følge, mens dyrenes adfærd på den anden side kan medvirke til en mere mangfoldig natur.  

Ikke kræsent

Vildsvin roder i jorden med deres tryner, og de er ikke kræsne. Alt, der kan ædes, bliver ædt – nødder, løg, græs, rødder, regnorme, larver, snegle, smågnavere, æg og ådsler.  

I særlig indhegning

Vildsvinene har af sikkerhedsmæssige årsager en særlig indhegning i den sydlige ende af Dyrehaven. Der er ikke adgang for besøgende til området af veterinære årsager, og det er ikke tilladt at fodre dyrene.

Udsigtspunktet

Fra udsigten i Dyrehaven kan du ud over Skambækken, Varna Dam og Aarhus Bugt skue mod Mols. Skambækken løber gennem tre opstemmede, tidligere mølledamme i udkanten af Marselisborgskovene: Pouls Dam, Thorsmølledam og Varna Dam.

Krudthuset - Dyrehavens lagerhus

Krudthuset er et gammelt ammunitionsdepot fra dengang, hvor Aarhus var garnisonsby. Selvom krudtet for længst er fjernet, så hænger navnet stadigvæk ved, og i dag bliver Krudthuset brugt som lager for materialer til dyrehavens drift.  

Hegnet ude

Indhegningen omkring Krudthuset er forsynet med små tremmeåbninger, så hundyrene kan komme ind i indhegningen og kælve uden at blive forstyrrede af hjortene – de kan nemlig ikke komme ind med deres store gevirer. Andre indhegninger er etableret for at beskytte de unge træer mod at blive ædt af dyrene.

Græs og foder

Da dyrene er omgivet af hegn, og derfor forhindret i at strejfe frit rundt efter føde, får de ekstra føde året rundt. Foderhuset rummer dyrenes tilskudsfoder, der består af roer, hø og korn. Om sommeren lever dyrene mest af græs, og det er derfor vigtigt, at græsset bliver plejet, så det er godt græs – det vil sige, at det har et højt indhold af de nødvendige næringsstoffer, som dyrene skal bruge.  

Dyrene er sultne

Dyrene fodres med tilskudsfoder hver formiddag i hverdagene, og man kan da ofte se dyrene stå i nærheden af foderpladsen og vente. På en sommermorgen hvor dyrene har kalve, kan man se, hvordan hundyrene bliver meget eftertragtede af kalvene lige efter fodring. Foderet sætter nemlig diegivningen i gang.

I Krudthusets østlige ende finder du vand, toilet og handicaptoilet til fri afbenyttelse for Dyrehavens gæster.  Toilettet er åbent hele året. Rundt omkring i parken finder du flere opholdssteder og bordbænkesæt, og udenfor området er der opsat skraldespande langs hegnet ved parkeringspladserne.  

Ved indgangene og på udvalgte steder i Dyrehaven er der opsat infotavler, der fortæller om Dyrehavens dyr og anden væsentlig information.  

Du må ikke have hund med i Marselisborg Dyrehave. I området omkring Marselisborg Dyrehave skal hunde altid være i snor af hensyn til øvrige gæster og dyrelivet. Læs mere om de generelle retningslinjer for hunde i naturen her. 

Marselisborg Deer Park is open all year in all daylight hours. On the 54 acres you can experience sika deer, fallow deer and wild boar. In the Deer Park you can get close to the deers, but keep in mind that you are dealing with wild animals – not pets. 

Before visiting Marselisborg Deer Park we recommend that you get familiar with the general rules and guidelines related to activities and behavior in the park:  

• Do not visit in bad weather – there is a risk of falling branches.  
• Do not feed the deers or the wild boars.
• Do not chase the animals and do not seek them out – instead, let the animals come to you if they want to and always stay at the edge of the heard. 
• Do not collect mast and chestnuts in the Deer Park – it is a part of the animals’ natural diet. 
• Leave no trash behind – the animals will eat it and risk death.   

Dogs are not allowed in Marselisborg Deer Park.