Skal du booke en shelterplads, bålplads eller lign.?

De primitive lejrpladser består typisk af et enkelt shelter og en tilhørende bålplads. Hvert shelter har plads til max. 6 eller 8 overnattende - alt efter shelterets størrelse. Der er ikke rindende vand ved nogen af lejr- eller bålpladserne. Du skal altså selv medbringe vand til vask og madlavning.

Ved alle lejrpladser er der bålplads til madlavning. Bålpladserne er ofte blot markeret med sten eller træstammer. Du kan enten selv medbringe brænde eller samle tørre grene og kviste i skovbunden.

Du må overnatte i shelters på de primitive lejrpladser en enkelt nat, men det er ikke tilladt at slå telt op. Når du har reserveret en lejrplads, er det inklusiv den tilhørende bålplads. Lejrpladserne kan også reserveres til arrangementer i dagtimerne.

Der må kun tændes bål på de etablerede bålpladser. Sørg for at bålet er slukket, når det forlades.

Husk at tage alt affald med dig, når du forlader en lejrplads eller en bålplads, så de næste besøgende også får en god oplevelse.

Ved fem af kommunens shelterpladser finder du grejbaser. Grejbaserne indehodler grej, der kan understøtte friluftsliv og udeskoleundervisning i naturen.

Hvis du er ansat på en undervisningsinstitution hjemmehørende i Aarhus Kommune, kan du få adgang til at bruge grejbaserne. Du skal henvende dig til UNO Friluftcenter, der tildeler nøglestatus og udleverer nøglekode til grejbaserne.

UNO Friluftscenter

Telefon: 86 27 94 00

E-mail: uno@mbu.aarhus.dk

Herefter kan du booke den ønskede grejbase på: www.friluftslivaarhus.dk