Gå til hovedindhold

Frivillighuse i Aarhus

Læs mere om Frivillighuse i Aarhus Kommune her.

Indhold

    FOLKESTEDET

    Folkestedet er et sted med nærvær, mangfoldighed og hjerterum. Her kan du opleve en masse spændende aktiviteter blandt andet fællesspisninger, udstillinger, koncerter, markeder, talks og meget, meget mere.

    Folkestedets formål er, at være med til at give aarhusianere et aktivt, spændende og varieret liv med fokus på aktiviteter på tværs af interesser, alder og baggrund.

    Du kan møde mere end 5000 glade og kreative mennesker i alle aldre på Folkestedet hver eneste uge året rundt, og mange bidrager med frivilligt arbejde af forskellig karakter og omfang.

    Er du med i en forening eller gruppe kan du/I gratis benytte Folkestedets lokaler.

    Folkestedet har et mål om at:

    • skabe rammerne for udfoldelse og foreningsaktiviteter af sundhedsfremmende og forebyggende karakter.
    • give aarhusianere muligheden for at skabe oplevelser for sig selv – og for andre. Kort og godt: Livsglæde og fællesskab!
    • synliggøre og fremme den frivillige indsats i Aarhus.

    Du kan læse meget mere om Folkestedet HER

     

    VÆRKSTEDET

    Værkstedet, der ligger i Østergade 40, er et kreativt hus for pensionister, førtidspensionister og flexjobbere. Værkstedet er ligesom Folkestedet et populært frivillighus, som bliver brugt flittigt.
    Huset består af flere forskellige værksteder, hvor du kan arbejde med alt fra træ og metal til keramik og glas samt en masse andet. Du behøver ikke at være faglært for at benytte husets faciliteter.

    Huset har tidligere været maskinfabrikken “Nielsen og Holst A/S” og råder over 900 kvadratmeter fordelt på flere etager.

    Du kan læse mere om Værkstedet HER

     

    Husene bidrager til, at borgerne i Aarhus Kommune får et aktivt, spændende og varieret liv med fokus på aktiviteter på tværs af interesser, alder og baggrund.

     

    Sidst opdateret: 20. oktober 2023