Gå til hovedindhold

Fritidspas

Er du enlig forsørger? Har du børn under 18 år? Så kan du få formentlig få et fritidspas, der kan betale for fritidsaktiviteter for dit barn op til kr. 1.500.

  • Læs op

Indhold

    Dit barn kan bruge fritidspasset i forbindelse med mange forskellige foreningsaktiviteter. Det kan være fx  være svømning, fodbold, tegning, sang, musik, spejder, karate eller noget helt andet.

    Tilbuddet gælder ikke private fritidsudbydere som Fitness.dk og visse danse- og rideskoler.

    Se filmen om fritidspas

    Du kan ansøge om et fritidspas på flere forskellige måder:

    • Ansøg om et fritidspas direkte på foreningsportalen, blot ved at indtaste dit barns cpr.nr.
    • Ring til Sport & Fritid på tlf. 89 40 48 26 og opgiv eget eller barnets CPR nummer
    • Besøg Sport & Fritid i N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus C, og
      oplys eget eller barnets CPR nummer

    Hvis Sport & Fritid ud fra kriterierne vurderer, at barnet kan få et fritidspas, får du det tilsendt med posten. Hvis du besøger Sport & Fritid, kan du få det i hånden med det samme. Hvis du har modtaget et fritidspas til ét af dine børn, kan du også få det til dine andre børn i alderen 3 til 17 år. Kontakt Sport & Fritid som beskrevet ovenfor.

    For at få et fritidspas må husstandens samlede indtægter ikke overstige 226.946 kr. om året. Det svarer til 90% økonomisk friplads i et pasnings- eller fritidstilbud.

    Som tommelfingerregel er fritidspasordningen primært til enlige forsørgere. De præcise rammer for tildeling af fritidspas er beskrevet nedenfor.

    Du skal oplyse fritidsnummeret til den forening, som barnet ønsker at blive medlem af. Hvis der er penge tilbage, kan dit barn bruge resten til en anden aktivitet. Foreningen afregner herefter barnets kontingent med kommunen via Foreningsportalen. I ForeningsPortalen findes alle de folkeoplysende foreninger i Aarhus Kommune, hvor det er muligt at anvende fritidspasset.

    Gå til foreningsportalen

    Med et fritidspas kan du også gratis være med i Aarhus Kommunes Børnekulturklub, hvor du blandt andet kan komme gratis til teaterforestillinger, koncerter, kunstworkshops, events og sjove ferieaktiviteter. Du kan læse mere her.

    Aarhus Kommune tilbyder fritidspas til alle børn fra økonomisk trængte familier i alderen 3 til og med 17 år. Husstandens samlede indtægter må ikke overstige kr. 226.946 om året. Det svarer til 90% økonomisk friplads i et pasnings- eller fritidstilbud.

    Har du mere end et barn forhøjes indkomstgrænsen med kr. 7.000 for hver barn udover det første.

    Eksempel: Har du 3 børn hæves indkomstgrænsen med 2 * kr. 7.000 = kr. 14.000, så indtægtsgrænsen forhøjes til kr. 240.946

    For enlige forsørgere hæves indtægtsgrænsen med yderligere 70.089 kr. til kr. 297.035 plus evt. børn.

    Eksempel: Er du enlig forsøger med 3 børn hæves indkomstgrænsen med kr. 70.089 + 2 * kr. 7.000 = kr. 14.000, så indtægtsgrænsen forhøjes til kr. 311.035

    Sport & Fritid sender automatisk fritidspas ud til alle de børn og unge, der er visiteret til friplads med mindst 90% i et pasnings- eller fritidstilbud. Men mange børn får ikke automatisk tilsendt et fritidspas. Disse børn skal ansøge om det hos Sport & Fritid, som beskrevet ovenfor. 

    For yderligere oplysninger om fritidspasordningen kontaktes Malene Bønlykke Riis på tlf. 89 40 48 26 eller Morten Thomsen på tlf. 89 40 48 54 eller sende en e-mail til fritidspas@mkb.aarhus.dk.

    E-mail med personfølsomme data sendes med Digital Post til Sport og Fritid via borger.dk. Gå til borger.dk.

    Der kan være mange måder at hjælpe på:

    • Er der en ung i din bekendtskabskreds, der mangler en fritidsaktivitet at gå til? Så kontakt hans eller hendes forældre og hør om de har brug for en hjælpende hånd.
    • Tilbyd at tage barnet med til en prøvetime hos den forening, hvor dit eget barn går
    • Tilbyd at tage et barn med i bilen til håndbold, når du alligevel kører af sted
    • ...og er der nogle i dine børns forening, der er ved at droppe ud? Så spørg hvorfor og tilbyd evt. din hjælp med de logistiske udforinger
    • Du kan også melde dig som frivillig foreningsmentor for et barn. ForeningsMentor tilbyder at hjælpe børn og unge med at finde en aktivitet, som de kan gå til i deres fritid.
      Læs mere om Foreningsmentor på foreningsmentor.dk.
    Sidst opdateret: 18. juli 2024