Løntilskud for førtidspensionister
Hvis du er førtidspensionist og gerne vil arbejde, kan et job med løntilskud være en mulighed.
Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis du er førtidspensionist og under folkepensionsalderen.
Sådan fungerer job med løntilskud
Jobbet behøver ikke at være et særligt tilrettelagt job, men vil ofte være det. Jobbet kan oprettes inden for alle arbejdsområder og funktioner, og kan være på enten fuldtid eller deltid. Et job med løntilskud er tilpasset
din arbejdsevne, og der tages udgangspunkt i dine ønsker og behov. Det er Aarhus Kommunes ansvar at sikre, at din arbejdsgiver er indforstået med at tage de nødvendige skånehensyn. Det er ikke en betingelse for at få et job med løntilskud, at der er tale om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. Det er heller ikke et krav, at du skal udføre arbejde, som ellers ikke ville blive udført.
Der er tale om fast arbejde, som du kan fortsætte, indtil du går på folkepension.
Løn- og arbejdsvilkår
Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer.
Tilskud til hjælpemidler
Skal du have lavet mindre ændringer af indretningen på arbejdspladsen, eller har du brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan du søge om tilskud til det.
For at få tilskud, skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.
Mere om job med løntilskud
Hvis du ønsker mere information, råd og vejledning om job med løntilskud kan du kontakte en jobkonsulent i Jobcenter Aarhus - Silkeborgvej på tlf. 29 20 83 35.
Hvis du får et fleksjob, og du i forvejen modtager førtidspension, skal din pension gøres hvilende. Det betyder, at udbetalingen stopper. Pensionen kan så genoptages, hvis du ikke længere kan klare fleksjobbet.
Sådan fungerer fleksjob
Hvis du tilkendes et fleksjob, vurderer jobcentret hvor mange timer du kan arbejde, og hvad dit skånebehov er. Vurderingen skal danne grundlag for aftalen om ansættelsen i fleksjobbet mellem dig og din arbejdsgiver, herunder om arbejdstid og aflønning.
Gældende regler for fleksjob
Reglerne for fleksjob blev ændret 1. januar 2013 således at:
- du får løn for den arbejdsindsats, du reelt yder.
- du får et tilskud til lønnen fra kommunen, svarende til 98 % af højeste dagpengesats.
- tilskuddet fra kommunen bliver reguleret ud fra din lønindtægt: Jo højere indtægt des mindre tilskud.
Mere om fleksjob
Hvis du ønsker mere information om fleksjob, skal du henvende dig i Jobcenter Aarhus, Fleksjob & Særlige Virksomhedsindsatser, Silkeborgvej 622, 8220 Brabrand, tlf.: 87 13 41 15. Her kan du få råd og vejledning om dine muligheder.
Åbningstider for personlig henvendelse mandag til fredag fra kl. 9.00 - 14.00 torsdag fra kl. 9.00 - 17. 00
Betingelse og pligter
Kommunen har pligt til følge op på, om du fortsat opfylder betingelserne for at få førtidspension. Du har derfor pligt til at fortælle kommunen, hvis der er sket ændringer i dine forhold, som har betydning for førtidspensionen. Kommunen foretager en konkret vurdering af, om din arbejdsevne er så væsentligt forbedret, at du er i stand til at forsørge dig selv. Kommunen kan f.eks. frakende dig din pension (tilkendt efter 1. januar 2003), hvis du har gennemført en egentlig kompetencegivende uddannelse, og dermed er i stand til at forsørge dig selv.
Revalidering i form af uddannelse
Førtidspensionister kan efter en konkret, individuel vurdering bevilges revalidering, der typisk består i en uddannelse. Måske har læge- videnskaben fundet nye behandlingsmetoder, der har forbedret din arbejdsevne. Det er jobcentret, der vurderer og beslutter, om du kan få bevilget revalidering, til hvad og hvor længe.
Jobplan, revalidering og arbejdsprøvning
Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra jobcentret udarbejde en jobplan. Jobplanen skal bl.a. beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod og en tidsplan.
For at kunne afklare disse spørgsmål, skal du måske igennem en forrevalidering. Den indeholder som regel en såkaldt arbejdsprøvning, hvor du kan prøve dine kræfter, evner og muligheder af i forskellige arbejdsfunktioner.
En forrevalidering kan foregå på en arbejdsplads, men det kan også være et højskoleophold, hf-kurser, undervisning på 9.-10. klasses niveau, erhvervsintroducerende kurser mv.
Du må gerne arbejde mens du er førtidspensionist. Omfanget af arbejde har betydning for din førtidspension.
Din førtidspension kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indtægter ved siden af din pension.
Det kan fx være:
- indtægt ved personligt arbejde – løn, honorar mv.
- udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
- anden skattepligtig indkomst ud over førtidspensionen eller
- positiv kapitalindkomst
Hvilende pension
Din pensionsudbetaling kan sættes i bero i den periode, hvor du arbejder.
Du kan kontakte Pensionsafdelingen, hvis:
- du ikke længere vil eller kan arbejde for at få din udbetaling genoptaget
- du går ned i indtægt for at få din udbetaling ændret
- din arbejdsevne bliver så meget forbedret, at du vedvarende kan
forsørge dig selv via dit arbejde. Så vil du blive frakendt din pension.
Du kan læse mere om arbejdets betydning for din pensionsudbetaling på borger.dk: Førtidspension - tilkendt efter 2003
Spørgsmål til beregning af din pension
Hvis du har spørgsmål til beregningen, hvis du arbejder, kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf.nr. 70 12 80 61.
Hvis du begynder at arbejde, skal du give både Pensionsafdelingen i kommunen og Udbetaling Danmark besked.
Du må gerne arbejde, men skal være opmærksom på, at det kan få betydning for størrelsen af din førtidspension. Din førtidspension kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indtægter ved
siden af din pension.
Indtægter kan fx være:
- indtægt ved personligt arbejde – løn, honorar mv.
- udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension,
- underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
- anden skattepligtig indkomst ud over førtidspensionen eller
- positiv kapitalindkomst
Hvilende pension
Du kan ikke få frakendt din førtidspension efter de gamle pensionsregler. Heller ikke hvis du arbejder.
Din pensionsudbetaling kan dog gøres hvilende i en periode, hvor du arbejder. Det betyder, at din pension sættes i bero. Det er kommunen, der kan gøre din pension hvilende.
Du kan kontakte kommunen og få genoptaget udbetalingen af din førtidspension, hvis din pension er gjort hvilende, og du ikke længere vil eller kan arbejde, eller hvis du mener, at du fremover vil tjene mindre.
Arbejdets betydning for din førtidspension
Din pension sættes ned, hvis du eller din ægtefælle / samlever har andre indtægter over en vis størrelse. Det kan du læse mere om på borger.dk: Førtidspension - tilkendt før 2003
Spørgsmål til beregning af pensionen
Hvis du har spørgsmål til beregningen, hvis du arbejder, kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf.nr. 70 12 80 61.
Hvis du begynder at arbejde, skal du give både Pensionsafdelingen i kommunen og Udbetaling Danmark besked.
Adresse:
Ydelsescenter Aarhus
Pensionsafdelingen
Beskæftigelsesforvaltningen
Værkmestergade 15 B
8100 Aarhus C
Tlf. 89 40 20 00
Mail:
Al post til og fra ydelsescentret sker via digital post via borger.dk eller aarhus.dk.
Du kan eksempelvis bruge Skriv sikkert til os-linket under Kontakt os på www.aarhus.dk/foertidspension.
Åbningstider
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00
Torsdag til kl. 17.00
Telefontider
Mandag - fredag kl. 9.00 - 14.00
Kontakt
Jobcenter Aarhus
Fleksjob & Særlige Virksomhedsindsatser
Silkeborgvej 622
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 68 00
Kontakt Vitta Schmidt
Virksomhedskonsulent
Indsats for førtidspensionister
Mobil: 29 20 83 35
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet