Gå til hovedindhold

Jobmulighed for førtidspensionister

Hvis du er førtidspensionist og gerne vil arbejde, er der forskellige muligheder som fx løntilskud og fleksjob.

Indhold

    Du har mulighed for at få et job med løntilskud, hvis du er førtidspensionist og under folkepensionsalderen (tidligere kaldt skånejob). Du kan både arbejde på fuldtid og deltid.

    Job med løntilskud til førtidspensionister hos Cabi

    For at få tilskud skal jobbet godkendes som rimeligt af kommunen. Det er den kommune, hvor du bor, der skal godkende jobbet.

    Hvis du på et senere tidspunkt ønsker et job med løntilskud, og har brug for at finde ud af, hvilke jobmuligheder du kan klare, kan du evt. få hjælp til optræning eller afprøvning. 

    Sådan fungerer job med løntilskud

    Jobbet behøver ikke at være et særligt tilrettelagt job, men vil ofte være det. Jobbet kan oprettes inden for alle arbejdsområder og funktioner, og kan være på enten fuldtid eller deltid. Et job med løntilskud er tilpasset
    din arbejdsevne, og der tages udgangspunkt i dine ønsker og behov.

    Det er Aarhus Kommunes ansvar at sikre, at din arbejdsgiver er indforstået med at tage de nødvendige skånehensyn. Det er ikke en betingelse for at få et job med løntilskud, at der er tale om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. Det er heller ikke et krav, at du skal udføre arbejde, som ellers ikke ville blive udført.

    Der er tale om fast arbejde, som du kan fortsætte, indtil du går på folkepension.

    Løn- og arbejdsvilkår

    Løn- og arbejdsvilkår aftales mellem dig og arbejdsgiveren i samarbejde med de faglige organisationer.

    Indtægten fra job med løntiilskud vil indgå i beregningsgrundlaget for din førtidspension.

    Læs mere om beregning af førtidspension (førtidspension tilkendt efter 2003) på borger.dk.

    Tilskud til oplæring - mentorordning

    Hvis dit fysiske eller psykiske tilstand betyder, at du har brug for hjælp eller vejledning, når du starter i jobbet, kan virksomheden få et tilskud fra kommunen til at dække de ekstra udgifter.

    Tilskudsordningen kaldes for en mentorordning og dækker også for uddannelse af den medarbejder, der skal stå for din oplæring.

    Tilskud til hjælpemidler

    Skal du have lavet mindre ændringer af indretningen på arbejdspladsen, eller har du brug for nogle særlige arbejdsredskaber, kan virksomheden søge tilskud hos kommunen.

    For at få tilskud, skal hjælpemidlerne være af afgørende betydning for, om du kan klare dit arbejde.

    Link til hjælpemiddelbasen på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

    Link til hjælpemidler og forbrugsgoder på borger.dk

    Mere om job med løntilskud

    Hvis du ønsker mere information, råd og vejledning om job med løntilskud kan du kontakte en jobkonsulent i Jobcenter Aarhus - Silkeborgvej på tlf. 29 20 83 35.

    Lovgivning

    Lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsBekendtgørelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsatsBekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.Vejledning om løntilskud

    Jobcentret kan give tilbud om fleksjob til personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet pga. en varig og væsentlig begrænset arbejdsevne.

    Økonomien

    Indtil du ansættes i fleksjob, vil du stadig modtage din førtidspension. Når du ansættes i et konkret fleksjob, får du fleksløntilskud, og din førtidspension bliver hvilende.

    Hvis du efterfølgende bliver ledig, vil du modtage ledighedsydelse, hvis du har optjent retten til det. Du skal have været ansat i et fleksjob i ni måneder, for at have optjent ret til ledighedsydelse.

    Hvis du ikke har optjent ret til ledighedsydelse, kan vi genoptage din førtidspensionsydelse, indtil du bliver ansat i et nyt fleksjob. 

    Ansættelse i fleksjob

    Hvis du bliver bevilliget et fleksjob, vurderer Jobcentret hvor mange timer du kan arbejde, og hvad dit skånebehov er. Vi tager udgangspunkt i din seneste arbejdsevneafklaring. Vurderingen danner grundlag for aftalen om ansættelsen i fleksjobbet mellem dig og din arbejdsgiver.

    Gældende regler for fleksjob

    Der gælder følgende regler for ansættelse i fleksjob:

    • du får løn for den arbejdsindsats, du reelt yder. 
    • du får et tilskud til lønnen fra kommunen, svarende til 98 %  af højeste dagpengesats. 
    • tilskuddet fra kommunen bliver reguleret ud fra din lønindtægt: jo højere din indtægt er, jo mindre bliver tilskuddet.

    Mere om fleksjob

    Har du brug for mere information om fleksjob, kan du kontakte Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser. Her kan du få råd og vejledning om dine muligheder. Se kontaktoplysninger i den blå boks.

    Læs mere om fleksjob på aarhus.dk

    Betingelse og pligter

    Kommunen har pligt til følge op på, om du fortsat opfylder betingelserne for at få førtidspension. Du har derfor pligt til at fortælle kommunen, hvis der er sket ændringer i dine forhold, som har betydning for førtidspensionen. Kommunen foretager en konkret vurdering af, om din arbejdsevne er så væsentligt forbedret, at du er i stand til at forsørge dig selv. Kommunen kan f.eks. frakende dig din pension (tilkendt efter 1. januar 2003), hvis du har gennemført en egentlig kompetencegivende uddannelse, og vi vurderer, at din arbejdsevne er forbedret i et omfang, så du kan forsørge dig selv ved indtægtsgivende arbejde.

    Kommunen kan ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

    Revalidering i form af uddannelse

    Førtidspensionister kan efter en konkret, individuel vurdering bevilges revalidering, der typisk består i en uddannelse. Måske har læge-  videnskaben fundet nye behandlingsmetoder, der har forbedret din arbejdsevne. Det er jobcentret, der vurderer og beslutter, om du kan få bevilget revalidering, til hvad og hvor længe.

    Jobplan, revalidering og arbejdsprøvning

    Før du går i gang med den egentlige revalidering, skal du sammen med en sagsbehandler fra jobcentret udarbejde en jobplan. Jobplanen skal bl.a. beskrive, hvilken type arbejde du sigter mod og en tidsplan.

    For at kunne afklare disse spørgsmål, skal du måske igennem en forrevalidering. Den indeholder som regel en såkaldt arbejdsprøvning, hvor du kan prøve dine kræfter, evner og muligheder af i forskellige arbejdsfunktioner.

    En forrevalidering kan foregå på en arbejdsplads, men det kan også være et højskoleophold, hf-kurser, undervisning på 9.-10. klasses niveau, erhvervsintroducerende kurser mv.

    Revalideringsydelse

    Du vil fortsat få din førtidspension under et forrevalideringsforløb.

    Hvis vi skønner, at du kan gennemføre jobplanen og derved skabe dig et forsørgelsesgrundlag, vil kommunen typisk gøre førtidspensionen hvilende og i stedet udbetale revalideringsydelse.

    Hvis du har brug for råd og vejledning om førtidspension og uddannelse, kan du kontakte Pensionsafdelingen.

    Mere om uddannelse og revalidering

    Hvis du ønsker mere information om revalidering, kan du kontakte Jobcenter Aarhus på tlf. 89 40 68 00, mandag - fredag kl. 8-15, torsdag til kl. 17.

    Personlig henvendelse

    Jobcenter Aarhus
    Værkmestergade 5
    8000 Aarhus C
    Mandag - fredag kl. 9-12

     

    Du må gerne arbejde mens du er førtidspensionist. Omfanget af arbejde har betydning for din førtidspension. Din førtidspension kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indtægter ved siden af din pension.

    Det kan fx være:

    • indtægt ved personligt arbejde – løn, honorar mv.
    • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension
    • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
    • anden skattepligtig indkomst ud over førtidspensionen eller positiv kapitalindkomst

    Fra 1. januar 2023 vil din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst (indkomst vedpersonligt arbejde) ikke længere indgå, når Udbetaling Danmark 
    beregner din pension.

    Ægtefællers/samlevers øvrige personlige indkomster, herunder indkomst fra selvstændig virksomhed (hvor ægtefælle/samlever er passiv i driften) og kapitalindkomst og aktieindkomst vil stadig indgå i beregningen af din 
    pension.

    Hvilende pension

    Din pensionsudbetaling kan sættes i bero i den periode, hvor du arbejder. Det er kommunen, der kan gøre din pension hvilende, hvis vi har en formodning om, at du over en længere periode har haft indtjening af en vis størrelse. Du kan se de gældende beløbsgrænser på borger.dk.

    Du kan kontakte Pensionsafdelingen, hvis:

    • du ikke længere vil eller kan arbejde for at få din udbetaling genoptaget
    • du går ned i indtægt for at få din udbetaling ændret
    • din arbejdsevne bliver så meget forbedret, at du vedvarende kan
      forsørge dig selv via dit arbejde. Så vil du blive frakendt din pension.

    Du kan læse mere om arbejdets betydning for din pensionsudbetaling på borger.dk: Førtidspension - tilkendt efter 2003

    Kommunen kan ikke træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension i 
    perioden fra den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2025, 
    medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

    Hvis du har fået tilkendt førtidspension tilkendt før 2003, kan du ikke få frakendt din pension, heller ikke hvis du arbejder.

    Spørgsmål til beregning af din pension

    Hvis du har spørgsmål til beregningen, hvis du arbejder, kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf.nr. 70 12 80 61.

    Hvis du begynder at arbejde, skal du give både Pensionsafdelingen hos os og Udbetaling Danmark besked.

    Du må gerne arbejde, men skal være opmærksom på, at det kan få betydning for størrelsen af din førtidspension. Din førtidspension kan blive sat ned, hvis du eller din ægtefælle/samlever har indtægter ved
    siden af din pension.

    Indtægter kan fx være:

    • indtægt ved personligt arbejde – løn, honorar mv.
    • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner, fx ratepension,
    • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
    • anden skattepligtig indkomst ud over førtidspensionen eller 
    • positiv kapitalindkomst

    Hvilende pension

    Du kan ikke få frakendt din førtidspension efter de gamle pensionsregler. Heller ikke hvis du arbejder.

    Din pensionsudbetaling kan dog gøres hvilende i en periode, hvor du arbejder. Det betyder, at din pension sættes i bero. Det er kommunen, der kan gøre din pension hvilende.

    Du kan kontakte kommunen og få genoptaget udbetalingen af din førtidspension, hvis din pension er gjort hvilende, og du ikke længere vil eller kan arbejde, eller hvis du mener, at du fremover vil tjene mindre.

    Arbejdets betydning for din førtidspension

    Din pension sættes ned, hvis du eller din ægtefælle / samlever har andre indtægter over en vis størrelse. Det kan du læse mere om på borger.dk: Førtidspension - tilkendt før 2003

    Spørgsmål til beregning af pensionen

    Hvis du har spørgsmål til beregningen, hvis du arbejder, kan du kontakte Udbetaling Danmark på tlf.nr. 70 12 80 61.
    Hvis du begynder at arbejde, skal du give både Pensionsafdelingen i kommunen og Udbetaling Danmark besked.

    Sidst opdateret: 28. november 2025