Personlig assistance
Du kan få personlig assistance, hvis du på grund af en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for personlig assistance til at udføre bestemte dele af de daglige arbejdsopgaver - også som fleksjobvisiteret.
En personlig assistent hjælper med de arbejdsfunktioner, som en person med et handicap eller en funktionsnedsættelse ikke selv kan klare. Det kan dreje sig om at hente og bringe, tage tunge løft, læse op, fungere som sekretær, tolke for døve, føre bil i arbejdsrelaterede situationer og lignende.
Varig funktionsnedsættelse betyder, at funktionsnedsættelsen ikke er af midlertidig eller forbigående karakter.
Du kan ikke få personlig assistance til almindelig medhjælp - eller til at vikariere for dig selv.
Job Aarhus vurderer konkret i din sag, om du har behov for en personlig assistent.
Kontakt
Job, Sundhed og Ydelse
Fastholdelsesteamet
Vejlby Centervej 52
8200 Aarhus N
Telefon: 41 85 50 25
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.