Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev - Sommeren 2026 - Det Offentlige Arbejdsmarked - Sundhed, Pædagogik, Undervisning og Administration

Velkommen til nyhedsbrevet for kandidatbanken for ansættelser inden for det offentlige. Foråret banker på døren og det betyder ofte en periode med mange jobopslag og flere ture til jobmesser rundt om i landet.

Indhold

    I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om:

    • Lynhurtig rekruttering til folkeskolen
    • Event for socialrådgivere og socialpædagoger hos Danmarks Fængsler
    • Jobsøgning hen over sommeren
    • Forløb og events i samarbejde med Job Aarhus

    God læselyst!

    Ved Job Aarhus arbejder vi tæt sammen med offentlige institutioner. Her får du en lille historie om, hvor hurtigt det kan gå.

    Vi samarbejder med offentlige institutioner inden for alt fra varmehænder i folkeskolen og daginstitutioner til administrative opgaver i kommunegangene.

    I Job Aarhus arbejder virksomhedskonsulent Christel Elgaard blandt andet koncentreret med rekruttering ud til folkeskolerne; af samme grund sidder hun i kandidatbanken for ansættelser inden for det offentlige.

    For eksempel blev hun for ikke så længe siden kontaktet af den pædagogiske leder Anders Houlberg Bentzen på Lystrup Skole, der akut manglede at få besat et deltidsvikariat som tyskunderviser. Anders spurgte, om Christel mon kendte til nogle jobsøgende folkeskolelærere, der kunne underviser på flere klassetrin i tysk.
    Kandidaten måtte meget gerne have linjefag i tysk, men det var ikke et krav, at vedkommende skulle være uddannet folkeskolelærer. Christel finder dog en kandidat med linjefag i tysk, som er meget interesseret i at undervise på deltid.

    Over middag samme dag afholder Anders og kandidaten et møde, og om eftermiddagen ringer kandidaten til Christel og fortæller, at hun er blevet ansat med start ugen efter.

    Christel fortæller, at det, der gjorde, at rekrutteringen kunne gå så hurtig, var, at hun kunne tilgå kandidatbanken indenfor det offentlige, som også har en række underkategorier, de jobsøgende kan blive tilknyttet.

    Dernæst havde kandidaten lavet et fyldestgørende JobnetCV, hvor Christel hurtigt kunne se, hvilke linjefag kandidaten havde. Til sidst vendte kandidaten lynhurtigt tilbage på Christels henvendelse, hvorfor hun blev den første til at blive formidlet videre til den pædagogiske leder.

    Den Offentlige Kandidatbank inviterer til et info-event hos Danmarks Fængsler. Invitationen er til ledige socialrådgivere og socialpædagoger, som i anledning af Den nye Strafreform har gode jobmuligheder i organisationen.

    Reformen er ambitiøs og den er historisk i sit omfang og har fokus på alt det vigtige. Lige fra flere store fængselsbyggerier, nye rammer for at ansætte uniformeret personale og et kæmpe løft af det kriminalitetsforebyggende arbejde med bl.a. ansættelse af mange flere civile medarbejdere.

    Når reformen om nogle år er implementeret, har vi en helt anden og stærk kriminalforsorg end den, vi kender i dag. Det betyder ansættelse af forskellige civile faggrupper som bl.a. socialrådgivere og socialpædagoger.

    I samarbejde med Danmarks Fængsler holder vi derfor et spændende infomøde hos Kredskontoret, Fængselskreds Vest i Risskov om de medarbejder profiler, kvalifikationer, driftsopgaver m.m., som reformen efterspørger. Der er jobmuligheder i tilsynsafdeling, på kontor eller i fængslerne.

    Sæt X i kalenderen d. 8. september kl. 9-10.30. Den Offentlige Kandidatbank sender en invitation ud i løbet af august 2026.

    Du kan læse mere om Den nye Strafreform og dens betydning her: Aftale om strafreform indgået – historisk løft af kriminalforsorgen - Danmarks Fængsler

    Når sommerferie-perioden så småt rammer, oplever mange jobsøgende, at antallet af opslåede jobs falder. Virksomhederne holder ferie, rekrutteringer er sat på pause, til de fleste kolleger igen er retur fra ferie. Men hvad kan man som jobsøgende med fordel gøre hen over sommerferien? Her er et par bud:

    Opdater din LinkedIn-profil: Brug krudt på at give et skarpt, søgemaskinevenligt billede af dig selv på LinkedIn – opdater selvfølgelig også øvrige So-Me-platforme, du benytter i jobsøgning.

    Opsøg virksomheder uopfordret: Bare rolig, der ER folk på arbejde i virksomhederne, og i ferieperioden kan du måske netop træffe på ham eller hende, som har lidt bedre tid til at tage en snak med dig og tage mod dit CV, tale virksomhedspraktik, sparre med dig om jobsøgning eller bare fortælle om virksomheden.

    Find virksomheder ud fra branche på proff.dk og bliv klar til jobsøgning ved at finde gamle jobopslag på Jobindex Arkiv.

    Brug tid på dit netværk: Opsøg folk, du kender – eller folk, som dit netværk kender, så du får hentet værdifuld viden til perioden efter ferien.

    Kortlægning af kompetencer: Du kan med fordel skabe overblik over både faglige og personlige kompetencer, som du kan bruge til ansøgninger og CV, på LinkedIn, ved personlig henvendelse og i jobsøgningen helt generelt. Søg inspiration i artiklen herunder.

    Sidst opdateret: 9. juli 2026