Gå til hovedindhold

Vandets ADC - Onlineforløb om vandsektoren - medio august 2026

Vil du være med til at styrke fremtidens vandsektor? Så opkvalificer dig gennem dette e-læringsforløb!

Bliv opkvalificeret til morgendagens vandsektor

Vandets ADC tilbyder i samarbejde med VIA, Ferskvandscentret og Job Aarhus fire online læringsforløb, hvor du fordyber dig i centrale temaer inden for digitalisering og udvikling i vandsektoren. Samlet vil du bruge 15,5 timer på onlineundervisning hen over august måned 2026 afsluttende med en konference på VIA den 27. august på 6,5 timer.

 

På forløbet:

  • Får du indsigt i de nyeste innovationer fra frontløberne i branchen.
  • Lærer du hvilke opgaver og kompetencer, der venter i fremtidens vandforvaltning.
  • Bliver du inspireret til, hvordan digitalisering og data kan skabe konkrete resultater.
  • Får du indsigt i vandbranchens sprog, kvaliteter, teknologier og udfordringer

Det praktiske

Forløbene henvender sig til forskellige målgrupper og omhandler blandt andet digital forretningsudvikling, drikkevand og teknologier, økonomi og rammebestemmelser i forsyningsselskaber samt datadrevet ledelse. E-læringsforløbene kan gennemføres i eget tempo og giver konkrete værktøjer og indsigter, der kan omsættes direkte i praksis.

 

Du tilmelder dig forløbet her (du skal logge på med MitID): Ansøgning til forløbet Vandets ADC 

 

Læs om forløbet på Vandets ADC’s hjemmeside: Vandets ADC - KLIMATORIUM

Kontaktpersoner i Job Aarhus

Virksomhedskonsulent

Susanne Hjortshøj Jacobsen

Tilknyttet kandidatbanken for Arkitektur & Byggeri

Virksomhedskonsulent

Tin Jørgensen

Faglært/Ufaglært