Accelerator
Drømmer du om at starte din egen virksomhed, men mangler værktøjerne til at komme i gang? Så er Accelerator-forløbet noget for dig!
I løbet af 8 intensive uger vil du blive klædt på til at realisere din iværksætterdrøm. Det sker gennem professionel sparring, undervisning og hårdt arbejde sammen med andre ambitiøse iværksætter-spirer.
Du lærer om alt fra personlig ledelse til økonomi, jura, salg, markedsføring, strategi- og forretningsudvikling. Når du er helt skarp på din forretningsmodel, trænes du også i at levere et godt salgspitch.
Som deltager på Accelerator lærer du at omsætte teori til praksis. Du arbejder med dit eget projekt og tester potentialet af på markedet, samtidig med at du får professionel sparring og støtte fra din følgegruppe. De sidste to uger tilbringer du i en virksomhed, hvor du lærer endnu mere om dit produkt, din målgruppe og den værdi, du skaber med din nye virksomhed.
Tøv ikke med at tage det første skridt mod din drøm om at blive iværksætter ved at tilmelde dig Accelerator i dag! Tal med din jobkonsulent ved Job Aarhus om dine muligheder.
Hør mere om forløbet i videoen herunder:
Job Aarhus kan hjælpe dig, hvis du er ledig
Job Aarhus hed tidligere Jobcenter Aarhus. Vi har skiftet navn, men hjælpen er den samme. Job Aarhus hjælper ledige med blandt andet vejledning, virksomhedspraktik og formidling af kontakt til virksomheder.