Gå til hovedindhold

For iværksættere og freelancere

Har du en iværksætter i maven, har du allerede virksomhed, eller er du på vej ud i et liv som freelancer? Vi har forskellige tilbud, der kan hjælpe dig på vej.

Iværksætter og freelancer

Har du iværksætterpotentiale? Hvordan skaber du en bæredygtig forretning? Har du brug for inspiration til innovation og udvikling af den gode ide? Har du brug for hjælp til alt det praktiske ved opstart af egen virksomhed? Hvordan ser dit marked ud?

 

Hvordan sælger du dit produkt eller din ydelse - og til hvilken pris? Hvilken type virksomhed, skal du oprette dig som - og skal du overhovedet oprette dig som virksomhed? Hvad er forskellen på a- og b-indkomst, og hvad skal du være opmærksom på, ved honorar-betalinger?

 

Alt dette og meget mere er spørgsmål, der kræver overvejelser, undersøgelser, beslutninger og handlinger på vejen mod selvstændig beskæftigelse.

 

Individuel iværksættersamtale samt iværksætter-workshoppen

 

Det er muligt at booke en individuel iværksættersamtale ved Job Aarhus, hvor du i samarbejde med en af vore to specialkonsulenter kan vende din forretningsidé, få sparing og I sammen kan vurdere, om du skal optages på et videre iværksætterforløb. Det er også muligt at deltage på vores workshop for iværksættere, hvor du præsenteres for livet som iværksætter sammen med en masse ligesindede. Samtalen kan både være fysisk, digital eller telefonisk, og både den og workshoppen bookes inde på jobnet.dk, hvor du også booker andre samtaler ved Job Aarhus.

 

Freelance-workshoppen

 

På denne workshop vender vi livet som freelancer - lige meget om du er udøvende kunstner, forfatter, kulturformidler, journalist, grafiker, arkitekt, skuespiller, musiker, etc. Vi vil komme omkring: Kreativ integritet; pitch-/projektpræsentation; brug af kompetencer andre steder; fundraising/legater; forskellen på a- og b-indkomst samt løntimer kontra honorar-betalinger; prissættelse af produkter og ydelser. Workshoppen bookes inde på jobnet.dk, hvor du også booker andre samtaler ved Job Aarhus.

 

Iværksætterforløbet Accelerator

 

Vi har også et intensiveret forløb for dig, der regner med at skulle leve af din virksomhed. Læs mere via linket herunder: