Kandidatbank for KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING
Aarhus udgør et vækstcenter sammen med hovedstadsområdet, og konkurrencen om jobs inden for kommunikation, marketing og journalistik er benhård. Her kan du få et indblik i, hvad sektoren efterspørger samt hvad du kan få ud af at blive tilknyttet kandidatbanken.
Søger du jo inden for marketing eller kommunikation, og er du tilknyttet Jobcenter Aarhus, kan du søge om at blive optaget i kandidatbanken for KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING. Er du tilknyttet kandidatbanken:
- Henvender vi os til dig, hvis vi rekrutterer til en ansættelse, et løntilskud eller en virksomhedspraktik, der matcher din profil
- Tilbyder dig opkvalificerende forløb, når vi har tilbud, der læner sig op ad din profil
- Du modtager kandidatbankens nyhedsbrev med tips og inspiration inden for branchen
På siden her kan du læse om, hvad der efterspørges inden for områderne i øjeblikket.
Du kan både bruge siden til at få et overblik over brancherne samt lade dig inspirere til, hvilke kompetencer du kan overveje at føje til dit almindelige CV og sætte ind i dit Jobnet-CV samt din LinkedIn-side, så du er mere søgbar for rekrutteringsansvarlige og arbejdsgivere.
Siden bygger på resultaterne fra vores årlige kandidatbanksundersøgelse samt erfaringer fra kandidatbankens egne virksomhedskonsulenter, når de rekrutterer for profiler inden for marketing og kommunikation.
Generelt om kompetencer og opgaver inden for markedsføring og kommunikation
Mængden af uddannelser inden for kommunikation er steget støt i de senere år. Digitaliseringen har i høj grad påvirket måden, vi kommunikerer og laver markedsføring på. Der udvikles hele tiden nye platforme og nye måder at performe på. Så hvis du vil gøre sig gældende inden for området, skal du følge med i den digitale udvikling og opkvalificere sig løbende.
Kommunikation og marketing bruges alle steder - i virksomheder, i organisationer og i det offentlige. Arbejdsgivere har ofte svært ved at skelne mellem kommunikation og marketing, men tendensen er, at det smelter stadig mere sammen. Også salg og leadgenering sniger sig ind som en vigtig del af marketing, og som noget der er stor efterspørgsel på.
Der er også kommet mere dataanalyse og KPI'er ind i kommunikation og marketing. Alt skal måles og vejes i
dag. Så en kompetence som talforståelse samt at være analytisk stærk er også vigtigt i dag.
Stillingsbetegnelserne er mange og har ofte engelsk islæt: SoMe manager, marketingmedarbejder, presse- og kommunikationsmedarbejder, brand manager, digital marketing koordinator og art director er blot eksempler.
En art director i et reklamebureau eller en online marketingmedarbejder i en organisation eller virksomhed er begge med til at højne kendskabet til virksomheden og produkterne og med til at skaffe flere kunder.
Helt essentielt vil viden om og brugen af digitale forretningsmodeller, e-handel og markedsføring ofte være en
forudsætning for succes.
Salg er mange ting. Det personlige møde har stadig sin berettigelse, men suppleres af både offline og online
markedsføring. Internethandel er eksplosivt stigende inden for mange brancher.
Har du relevante forudsætninger, og søger du arbejde inden for kommunikation, markedsføring, journalistik og grafisk design, så tilmeld dig kandidatbanken ved Jobcenter Aarhus ved din næste jobsamtale. Derudover skal du kunne kommunikere på både dansk og engelsk.
Du skal være indstillet på, at praktik og/eller job med løntilskud kan være indgangen til job.
KOMPETENCEPROFILER
Se nærmere på kompetenceprofiler inden for fire områder:
- Markedsføring
- Kommunikation
- Journalistik & video
- Grafisk design
Nogle kompetencer går igen, når man spørger arbejdsgiverne, hvilke personlige kompetencer de lægger vægt på:
- Proaktiv
- Gode samarbejdsevner
- Struktureret
- Forretningsforståelse
Jobtitler inden for markedsføring kan have mange betegnelser. Fx marketingmedarbejder, brand manager, salg- og marketingkoordinator, digital koordinator, e-commerce manager og SoMe medarbejder.
Helt konkret kan opgaverne være at udarbejde online kampagner, hvor man målretter budskaberne og måler på, hvor trafikken kommer fra fx vha. analyseværktøjet Google Analytics. Marketing er spækket med forkortelser - fx SEO, SEM, CPI, ROI og CPA og med engelske termer, så det er med at holde tungen lige i munden, når man holder sig opdateret. KPI'er er blevet ledetråden i dag, fordi alt effektmåles.
Typiske arbejdsområder:
- B2B &B2C
- Kunde- og markedsanalyse
- Influencer-marketing
- Strategi og handlingsplaner
- Salg og leadgenerering
- Online marketing
- Sociale medier
- SEO, Google Ads og Analytics
- Hubspot - inbound marketing
- Kampagner, events, messer
Kompetencer:
- Dygtig formidler
- Håndtere højt arbejdstempo
- Analytisk og talstærk
- Selvkørende
Jobtitler inden for kommunikation kan fx være: Pressekonsulent, redaktør, kommunikationsmedarbejder,
kommunikationsrådgiver/spin doktor, content creator til hjemmeside, SoMe manager.
Arbejdsopgaverne inden for kommunikation spænder vidt: Content, PR og pressekontakt, målgruppeanalyse via interviews, mundtlig og skriftlig formidling, rådgivning.
Typiske arbejdsområder:
- Kommunikationsstrategi
- Målgruppeanalyse
- Kampagneudvikling
- Tekstforfatning/content
- Nyhedsbreve
- Blogs
- Indhold til websites
- Opbygge/opdatere web
- Statusopdateringer på SoMe
Kompetencer:
- Kreativ
- God til at kommunikere
- Skarp pen
- Strategisk
Jobtitler inden for grafisk design kan fx være: Grafiker, grafisk designer, webdesigner, illustrator, mediegrafiker, art director, nyhedsgrafiker.
Du kan arbejde med både trykte medier og digitale platforme. For alle grafiske designere gælder, at du skal have særlig sans for visuelle udtryk. Det er vigtigt at være idérig og dygtig til at sammensætte farver og former, så det grafiske design passer til målgrupper og kontekst.
Typiske arbejdsområder:
- Design, grafik, lyd og lys
- InDesign
- Illustrator
- Photoshop
- Webgrafik
- Grafik til SoMe
- YouTube annoncer
Kompetencer:
- Kreativ
- Teknisk stærk
- Sans for det visuelle
Stadig flere arbejdsgivere efterspørger video, og her kan bl.a. journalister og fotografer byde ind.
De traditionelle medier aftager stadig mange journalister, men de har ikke banen for sig selv, for kandidater fra universiteterne har længe gjort sig gældende på fx erhvervsredaktionerne.
En del af de journalister, der uddannes, vælger at arbejde med kommunikation i virksomheder, kommuner, ministerier, organisationer mm.
En forholdsvis ny kompetence inden for journalistik er forretningsforståelse, så man ved, hvor pengene kommer fra, og så er det vigtigt at forstå data i en digital tidsalder.
Typiske arbejdsområder:
- Nyhedsdækning
- Dybdeborende journalistik
- Politisk kommunikation/journalistik
- Interview og reportage
- Podcast
- Trykte medier fx aviser, magasiner
- Opdatere hjemmesider
- Optage og redigere videoer
Kompetencer:
- Kreativ
- Kritisk
- Gode formidlingsevner
- Nysgerrig
- Opsøgende
- Selvstændig
- Håndtere deadlines
Kontaktperson i Jobcenter Aarhus
Du kan anmode om at blive optaget i kandidatbanken under din næste samtale i Jobcenter Aarhus.
Ved spørgsmål til kandidatbanken kan du kontakte virksomhedskonsulenterne:
- Christel Elgaard
- Mille Bredahl-Hansen
- Helle Veel Høygaard
- Casper Callesen
E-mail: vtv@aarhus.dk
Att.: Kandidatbank KOMMUNIKATION & MARKEDSFØRING
Hvad sker der med jobcentrene?
Der er skrevet meget i pressen om, at jobcentrene skal omlægges.
Lige nu har det ikke noget betydning for hverken dig eller dit forløb.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte din jobkonsulent eller din virksomhedskonsulent.
Vi vil løbende her på siden informere om, hvordan den nye reform vil blive implementeret.
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan du læs mere om den politiske aftale og det nye beskæftigelsessystem:
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet