Cybersecurity Fast Track – 6. januar 2027 - Infomøde: 7. eller 8. december 2026
Vil du gerne opkvalificere dig inden for cybersikkerhed? Så læs med her...
Hjælp østjyske virksomheder med cybersikkerheden
Hjælp danske virksomheder med cybersikkerheden
Du har sikkert fulgt med i nyhederne om CPR-datalæk, sikkerhedsproblemer med kodesproget PHP, cyberangreb på danske universiteter og meget andet.
Kunne du tænke dig at være med til at forhindre at den slags sker, eller være i stand til at begrænse skaderne, hvis det gør?
Så er dette forløb måske noget for dig.
Fra den 6. januar til 12.februar 2027 videreuddanner vi for niende gang akademikere indenfor cybersikkerhed, målrettet danske virksomheder. Forløbet består af seks ugers intenst kursus-, og derefter fire ugers praktik i en virksomhed, som har brug for hjælp til cybersikkerheden.
Hvem kan deltage i forløbet?
Alle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse kan som udgangspunkt deltage – men det kræver at du har interessen for cybersikkerhed, og for at gøre det til en del af din karrierevej. Du behøver ikke at have en teknisk tung IT-uddannelse, for undervisningen er primært rettet mod andre fagligheder. 80 % af alle It-nedbrud eller angreb sker på grund af menneskelige fejl, så vi har brug for personer, der er gode til forretningsudvikling, kommunikation, ledelse og mange andre discipliner. Blandt de tidligere deltagere har der været sociologer, pædagoger, arkitekter, pianister, cand.merc’ere og meget andet.
Du bliver en del af et godt blandet hold på 30 kandidater.
Læs mere om forløbet her: https://www.cybersecurityfasttrack.dk/
Du får kompetencer inden for:
Generel cybersecurity
Risikovurdering
Krisekommunikation
Cyber-awareness-træning og AI
Beredskabsplaner
NIS-2 og D-mærke-certificeringer
CIS-18-kontrollerne
Formalia
Hvor mange timer pr. uge kræver det at deltage?
Kurset er intenst, og for nogen er der en meget stejl læringskurve. Kurset er en kombination af online undervisning og fysisk fremmøde kl. 8-15 i alle seks uger. Der er masser af gruppearbejde og fremlæggelser, så det skal du også være indstillet på.
Hvordan ansøger du om en plads på kurset?
Du kan kun blive optaget på kurset, hvis du har deltaget på et af de informationsmøder, som kursusudbyderen Happy 42 holder. Her får du også masser af information om forløbet og historier og tips fra tidligere deltagere. Der er begrænsede pladser til informationsmøderne, så skynd dig at booke en plads.
Meld dig til et af de to informationsmøder hhv. 7. eller 8. december via boksene længere nede på siden.
Har du spørgsmål?
Send en mail til jvs.cyber@msb.aarhus.dk
Kontaktpersoner
Lotte Birkmose
Tilknyttet kandidatbanken for IT&TECH
Mobil: 24 67 40 59
E-mail: bilot@aarhus.dk
Marit Lyngshede
Tilknyttet kandidatbanken for Supply Chain, Business & Economics
Mobil: 30 37 31 95
E-mail: maholy@aarhus.dk