Ansæt en medarbejder til udviklingsopgaver (tidligere SMV:Vækstpilot) - åbner 15. august, ansøgningsfrist 11. december 2026
Vil du hjælpe en virksomhed med udviklingsopgaver? Få tilskud til en ansættelse, som bringer nye kompetencer ud til virksomhederne. Der vurderes og tildeles midler løbende i ansøgningsperioden.
Udviklingspuljen er til virksomheder, der står med en eller flere udviklingsopgaver og har brug for nye kompetencer i organisationen. Skal det være dig?
Virksomhederne kan få 50 % tilskud til lønomkostninger til en seks måneders ansættelse (max. 20.000 kr. pr. måned). Du skal være ansat minimum 37 timer om ugen. Tilskuddet udbetales, når forløbet er afsluttet.
Hvem dækker udviklingspuljemidlerne?
Puljen giver tilskud til en ny medarbejder, som inden ansættelsesstart skal være registreret jobsøgende og have en erhvervs- eller videregående uddannelse. Under forløbet er der desuden mulighed for at søge om tilskud til kompetenceudvikling af dig (op til 20.000 kr. ekskl. moms).
Virksomheder, der tidligere har fået støtte gennem den gamle Vækstpilot-ordning, kan godt søge denne pulje.
Der åbnedes for ansøgninger den 15. august 2026 kl. 09:00, og der lukkes igen den 11. december 2026 kl. 23:59. Der vurderes og tildeles midler løbende i ansøgningsperioden, så du behøver ikke vente med at ansøge den 11. december.
Eksempler på udviklingsopgaver:
Markedsføring: Udvikling og implementering af markedsføringsstrategi, SEO, SoMe mv.
HR: Implementering af nye værktøjer og processer
Proces- og produktionsoptimering: Effektivisering og indførsel af ny teknologi mv.
Bæredygtighed: Udvikling af grøn, cirkulær strategi og nye processer mv.
Digitalisering: Implementering af nye systemer som CRM, ERP, lagerstyring og analyseværktøjer
Internationalisering: Markedsanalyser, markedsstrategier mv. Obs: Må kun være forberedende tiltag.
Læs mere her: Ansæt en medarbejder til udviklingsopgaver | Virksomhedsguiden
Du kan også ringe ind til Job Aarhus på 87 13 42 12-
Udviklingspuljen organiseres gennem Erhvervshusene med støtte fra EU.