Gå til hovedindhold

Borgertip

Aarhus BorgerTip er en app og onlineformular, hvor du kan give Aarhus Kommune et tip om skader eller manglende vedligeholdelse i byen.

  • Læs op

Indhold

    Send et BorgerTip, hvis du fx ser en knækket flise, et skævt skilt, et hul i vejen eller et væltet træ. Dit tip bliver sendt til den rigtige medarbejder, som hurtigst muligt vil finde en løsning. Via app’en kan du altid følge med i, hvor langt vi er kommet med opgaven.

    Hvis du opdager en akut forurening, fx i vandløb, eller på veje mv. – så skal du ikke bruge Borgertip – men i stedet straks ringe til Østjyllands Brandvæsen på tlf. 86767676 eller slå alarm over 112. Aarhus Kommunes Miljøvagt, der har døgnvagt, vil blive tilkaldt af beredskabet.

    Her kan du finde mere information om, hvordan du skal forholde dig ved miljøuheld.

    Hent Borgertip i App Store
    Hent Borgertip i Google Play

    Har du spørgsmål eller forslag til, hvordan vi kan gøre app’en endnu bedre, vil vi meget gerne høre fra dig. Du finder vores kontaktoplysninger her på siden.

    Hvis du har et ønske til større ændringer på eksisterende veje, stier eller pladser, er du velkommen til at sende en mail til mad@mtm.aarhus.dk, hvorefter din henvendelse vil blive behandlet.

    Du har også mulighed for at oprette et tip her på siden.

    Opret et Borgertip

    Oplever du, at trafiksignaler er ude af drift, kan du kontakte vores vedligeholder, Swarco Danmark A/S, direkte på deres vagttelefon på nummeret 36 88 88 80.

    Hvis du opdager en gadelampe uden lys, en påkørt lygtepæl eller lignende, kan du lave et borgertip på denne side. Det er også muligt at kontakte vores vedligeholder Verdo telefon 89 11 49 00

    Har du spørgsmål eller ønsker til placeringen af vejbelysning i Aarhus Kommune, er du velkommen til at kontakte Trafik og Vejdrift i Aarhus Kommune på: lys@aarhus.dk.

    Aarhus skal have 10.000 træer frem mod 2025, og du kan være med til at finde steder, hvor de kan plantes.

    Ønsk et træ

    Har du ønsker til, hvor Aarhus Kommune skal etablere ladestandere til elbiler? Så giv os et praj i appen Borgertip. Her samler vi alle borgerønsker til placering af nye ladestandere i Aarhus. Vælg fx: Byinventar - Forslag - Ønsk en ladestander.

    Det er ikke sikkert, at dit ønske kan blive opfyldt, men alle ønsker indgår i arbejdet med at planlægge flere ladestandere rundt om i kommunen. På kortet nedenfor kan du se, hvor andre har ønsket ladestandere. 

    Hent Borgertip i App Store

    Hent Borgertip i Google Play

    Ønsk en ladestander (webløsning)

    Kort over nuværende ønsker og eksisterende ladestandere

    Sidst opdateret: 12. marts 2024