Dataabonnement (CPR-register)
Hvis du søger registerindsigt hos CPR (Det Centrale Personregister), vil du muligvis se, at Aarhus Kommune abonnerer på CPR-data på dig.
Aarhus Kommune abonnerer på CPR-data på borgere, der bor i kommunen eller har en anden tilknytning til kommunen. Dataene bruger Aarhus Kommune blandt andet i forbindelse med statistik. For eksempel når vi laver statistiske opgørelse af borgere fordelt på køn, alder, herkomst og oprindelse.
Typer af dataabonnementer
Aarhus Kommune har to typer dataabonnementer.
Basis-abonnement:
- Indeholder alle oplysningstyper, som er registreret i CPR-registeret (fx navn, civilstand, adresse og statsborgerskab)
Forældre-abonnement:
- Indeholder kun oplysninger om statsborgerskab og fødested
Aarhus Kommune opretter basis-abonnement på en borger, når borgeren har en sagsrelevans ift. Aarhus Kommune. En sagsrelevans har man for eksempel i følgende tilfælde:
- Borgeren har boet i Aarhus Kommune.
- Borgeren modtager eller har modtaget ydelser fra Aarhus Kommune eller har en anden tilknytning til Aarhus Kommune.
- Borgeren er forældre til/har forældremyndighed over et barn, som bor eller har boet i kommunen.
- Borgeren er ansat i Aarhus Kommune.
Med et forældre-abonnement får Aarhus Kommune oplysninger om forældrene til en borger i forhold til forældrenes statsborgerskab og fødested.
Disse data bruger kommunen til udledning af befolkningens statistiske sammensætning.
På CPR.dk kan du se, hvilke myndigheder der har abonnement på dine CPR-data.
Hvis Aarhus Kommune har et basis-abonnement på dine data, vil det fremgå af din registerindsigt med kundenummeret 4653.
Hvis Aarhus Kommune har et forældre-abonnement på dine data, vil det fremgå af din registerindsigt med kundenummeret 4668.
På hjemmesiden "Aarhus i tal" kan du se eksempler på statistik, der blandt andet er baseret på dataabonnementer fra CPR-registeret.
Det gælder for eksempel de opgørelser, der hører til kategorien Befolkning i Aarhus - Demografi.
Vær opmærksom på, at opgørelserne ikke kun er baseret på CPR-data. Der indgår også andre datakilder.
Generel information om "Aarhus i tal"
På Aarhus Kommunes hjemmeside finder du generel information om "Aarhus i tal".
Kontakt
Folkeregisteret
Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2
8000 Aarhus C
Telefon: 89401030
Den Digitale Hotline
Mandag - torsdag: 08.00 - 20.00
Fredag: 08.00 - 16.00
Søndag: 16.00 - 20.00
Telefon:
70 20 00 00