Gå til hovedindhold

Er din jord forurenet?

Der er særlige restriktioner for din grund, hvis den er forurenet.

  • Læs op

Indhold

    Miljøstyrelsen har fastlagt grænseværdier for, hvornår jorden er forurenet. Jorden er forurenet, når indholdet af forurenende stoffer overskrider grænseværdierne, som også kaldes jordkvalitetskriterier.

    Læs mere om jordkvalitetskriterierne på mst.dk

    Hvis jorden indeholder forurenende stoffer, som ikke er omfattet af Miljøstyrelsens liste over jordkvalitetskriterier, er det kommunen som afgør, om jorden er forurenet.

    Er der konstateret forurening på en ejendom, eller er der begrundet mistanke om forurening, bliver ejendommen kortlagt. Det betyder, at der bliver knyttet visse restriktioner til bl.a. arealanvendelsen på ejendommen og håndtering af jord fra ejendommen.

    Let forurenede områder inden for byzonen kortlægges ikke. Områderne bliver i stedet områdeklassificeret. Der er restriktioner i forhold til håndtering af jord fra områdeklassificerede arealer.

     

    Konstaterer du jordforurening på din ejendom, skal du underrette os. Spild eller forureninger med bioolieprodukter er også omfattet af underretningspligten.

    Opstår der en akut jordforurening fx i forbindelse med ulykker i trafikken, ved brand eller ved uheld på virksomheder, skal du følge anvisningerne på siden om miljøuheld.

    Sidst opdateret: 11. oktober 2023