Fjernvarme
Vil du gerne have klimavenlig fjernvarme i dit hus? Se her hvordan du nemt kan skifte fra f.eks. oliefyr eller pillefyr til fjernvarme.
Der er mange fordele ved fjernvarme. Hvad enten du skal bygge nyt hus og overvejer at få fjernvarme eller du gerne vil skifte til fjernvarme, er vi altid klar til at hjælpe med vejledning, så du nemt kommer i gang.
Det har tidligere været lovpligtigt at være tilsluttet fjernvarmen, når der var udlagt fjernvarme i dit boligområde. I dag kan du frit vælge andre opvarmningsformer.
Sådan får du fjernvarme
Uanset om du bygger nyt eller vil skifte varmeløsning, er fjernvarme et oplagt valg. Du får en langtidsholdbar løsning med stabil varme uden besvær og en god økonomi – både ved installation og i hverdagen. Læs mere om, hvordan du nemt kommer i gang.
Mangler du varme eller varmt vand?
Har du ingen varme eller varmt vand, så kontakt dit lokale fjernvarmeselskab. Se kontaktoplysninger på de 11 fjernvarmeselskaber i Aarhus Kommune og omegn her.