Gå til hovedindhold

Grundlag for administration af landzonebestemmelserne

Her kan du læse mere om de landzonetilladelser, vi som hovedregel giver

Indhold

    Grundlag for administration af landzonebestemmelserne

    Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til udstykning med henblik på opførelse af ny bebyggelse i det åbne land.

    • Vi giver normalt tilladelse til genopførelse af nedbrændte boliger, der har været beboet inden for de seneste år, med mindre helt særlige forhold taler imod.
    • Vi giver normalt tilladelse til genopførelse af boliger, der har været beboet inden for de seneste år, medmindre den eksisterende bolig har karakter af værdiløs ruin. Der stilles særlige vilkår til husets udformning, materialevalg og placering samt ofte krav om, at det eksisterende hus på ejendommen nedrives.
    • Vi giver normalt kun tilladelse til opførelse af boliger i landsbyer, hvis der i kommuneplanrammen er angivet et byggefelt eller en huludfyldningsmulighed. Det er dog en forudsætning, at der skønnes ikke at ville opstå miljøkonflikter, og at byggeriet ikke strider mod bevaringshensyn eller landskabelige hensyn. Der stilles særlige vilkår til husets udformning, materialevalg og placering.
    • Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til opførelse af boliger umiddelbart uden for byzone, uden for en landsbyafgrænsning eller uden for et område, der er omfattet af en landzonelokalplan.
    • Vi giver normalt kun tilladelse til opførelse af boliger i landsbyer, hvis der i kommuneplanrammen er angivet et byggefelt eller en huludfyldningsmulighed. Det er dog en forudsætning, at der skønnes ikke at ville opstå miljøkonflikter, og at byggeriet ikke strider mod bevaringshensyn eller landskabelige hensyn. Der stilles særlige vilkår til husets udformning, materialevalg og placering.
    • Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til opførelse af boliger umiddelbart uden for byzone, uden for en landsbyafgrænsning eller uden for et område, der er omfattet af en landzonelokalplan.
    • Vi giver tilladelse til udflytning af landbrugsbygninger, når det er nødvendigt ud fra driftsmæssige eller miljømæssige hensyn. Placering skal ske under hensyntagen til de landskabelige forhold.
    • Vi giver som hovedregel tilladelse til en velbegrundet, begrænset udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder etableret før 1970 (før den første planlov). Forudsætningen er, at virksomheden har investeret væsentligt i anlæg og bygninger, at udvidelsen er landskabelig og planlægningsmæssig uproblematisk, og at det ikke fremgår af en tidligere tilladelse, at yderligere udvidelse ikke kan ske. I den forbindelse bør desuden vurderes, om virksomheden bør flytte eller bygge på en helhedsplan eller lokalplan.
    • Vi giver som hovedregel tilladelse til nyetablering, af jordbrugstilknyttede erhvervsvirksomheder, der traditionelt hører hjemme i landzonen, forudsat det er landskabeligt og planlægningsmæssigt uproblematisk.
    • Vi giver som hovedregel tilladelse til indretning af restaurationsvirksomheder og lignende i bevaringsværdige bygninger på større herregårde, godser m.m., såfremt det kan indrettes, så det understøtter ejendommens kulturhistoriske værdi.
    • Publikumsorienterede virksomheder (zoologiske haver og lignende), der naturligt hører hjemme i landzonen, kan som hovedregel alene etableres på baggrund af en kommunal planlægning.
    • Vi giver normalt tilladelse til opførelse af de nødvendige bygninger til dyrehospital, dyrepensioner og hundekennel m.v. Det forudsætter dog, at der lægges særlig vægt på beskyttelsen af rekreative områder og naturområdet.
    • Vi giver kun undtagelsesvis og kun i overensstemmelse med konkrete retningslinjer i kommuneplanlægningen tilladelse til opførelse af nye erhvervsvirksomheder i landzone, idet de som hovedregel bør placeres i byzone.
    • Vi giver tilladelse til fritliggende gyllebeholdere, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø og naboer taler imod.
    • Tilladelsen gives på vilkår om beplantning, og at gylletanken skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for landbrugsdriften.
    • Vi giver normalt ikke tilladelse til opførelse af nye ridehaller til mindre hestepensioner eller haller udelukkende til privat brug, medmindre der er tale om meget store hestehold eller større ejendomme, og at ridehallen kan indpasses under hensyn til det omgivende landskab og de trafikale forhold.
    • Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til opførelse af jagthytter, fiskehytter m.m., herunder opstilling af campingvogne.
    • Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til opførelse af nye erhvervsvirksomheder (herunder kroer, restauranter m.m.) i det åbne land.
    • Vi giver ikke tilladelse til etablering af erhverv som autoophug, produkthandel m.v.
    • Vi giver normalt tilladelse til opførelse af klubhuse ved idrætsanlæg og lignende eller til brug for naturbaserede foreninger med almennyttige formål (spejdere). Der stilles særlige krav til husets udformning, materialevalg og placering samt eventuelt om, at klubhuset fjernes ved foreningens ophør.
    • Vi giver normalt tilladelse til etablering af børnehaver (skovbørnehaver) i det åbne land, hvis de oprettes som supplement til en eller flere eksisterende børnehaver, hvis transport til og fra børnehaven sker samlet, og hvis børnehaverne etableres i bygninger af midlertidig karakter. Alternativt kan de etableres i bygninger på tidligere landbrug og lignende, forudsat det kan ske uden væsentlige bygningsmæssige ændringer.
    • Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til udenomsfaciliteter i forbindelse med børnehaver (skovbørnehaver) i det åbne land.
    • Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til etablering af nye, selvstændige børnehaver i det åbne land.

    Vi giver normalt tilladelse til etablering af tekniske anlæg, når det er nødvendigt, at de placeres i det åbne land. For antenneanlæg henvises til planlovens § 35, stk. 12 og til "Planklagenævnet orienterer nr. 16 - Telemaster"

    Vi giver normalt tilladelse til opstilling af husstandsmøller med en højde op til 25 m til vingespids ved fritliggende ejendomme, forudsat at møllen opføres i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger.

    Vi giver normalt tilladelse til at etablere søer på dyrkede landbrugsarealer.

    Vi giver som hovedregel kun tilladelse til etablering af søer i områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvis det skønnes, at områdets samlede naturindhold ikke forringes.

    Vi giver som hovedregel ikke tilladelse til etablering af søer, hvis værdifulde biotoper trues, eller hvis der er særlige arkæologiske interesser i området.

    Vi giver normalt tilladelse til etablering af put and take-fiskeri i søer gravet til formålet, dog ikke i søer etableret i områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

    Der giver som hovedregel ikke tilladelse til etablering af put and take-fiskeri i søer med et eksisterende dyre- og planteliv.

    Sidst opdateret: 30. september 2024