Gå til hovedindhold

Den Sociale Boligtildeling

Hvis du bor i Aarhus Kommune og har et socialt boligproblem, kan du søge om en bolig gennem Den Sociale Boligtildeling.

Indhold

    For at få tilbudt en bolig gennem Den Sociale Boligtildeling, skal du, som udgangspunkt, have folkeregisteradresse i Aarhus Kommune, og du skal, som udgangspunkt, opfylde følgende:

    • Du har været udsat for en uforudseelig og akut hændelse, som har gjort, at du har mistet din bolig
    • Du har ikke mulighed for at skaffe dig bolig på egen hånd
    • Du har et socialt problem, ud over boligløshed. Det kan være fysisk eller psykisk sygdom eller særlige sociale problemer.

    Vi gennemgår alle ansøgninger individuelt for at vurdere om en ansøger opfylder betingelserne.

    Mere om Den Sociale Boliganvisning

    Den Sociale Boligtildeling er et specielt tilbud for borgere med sociale problemer, og du kan derfor ikke få anvist en bolig gennem Den Sociale Boligtildeling, hvis der kun er tale om, at:

    • Du er under uddannelse eller skal starte på uddannelse. Kontakt i stedet ungdomsboligaarhus.dk
    • Du ønsker at flytte hjemmefra
    • Der er tale om almindeligt samlivsophør, hvor der ikke er hjemmeboende børn
    • Du er nytilflyttet fra en anden kommune eller ønsker at flytte til Aarhus fra en anden kommune. Dette gælder også selvom du har ophold på et herberg eller krisecenter i kommunen
    • Du kan forvente at få bolig via medlemskab af boligforening, inden for cirka 8-10 måneder. Husk visse boligforeninger giver fortrinsret til enlige og personer i arbejde, så udvid din boligsøgning til at indbefatte alle afdelinger, hvor du har råd til at bo
    • Du bor til leje i en boligforening, men ønsker en bolig, der bedre matcher dit behov. Du skal i stedet kontakte din boligforening for at blive skrevet op til en anden bolig
    • Du har råd til at købe din egen bolig eller har råd til at leje en bolig på det private boligmarked.

    Den Sociale Boligtildeling har ikke borgerkontakt. Hvis du vil ansøge om en bolig, skal du sende en ansøgning via nedenstående link.

    Ansøgningsskema til social boligtildeling (mitID)

    Hvis du ikke har mitID, kan du se nedenfor, hvem du kan kontakte.

    Alle steder kan du få råd og vejledning, og sagsbehandleren kan vurdere, om du tilhører målgruppen samt vejlede om vilkår og betingelser for at blive indstillet til en bolig.

    Familier med børn

    Familiecentret
    Karen Blixens Boulevard 7
    8220 Brabrand

    Hvis du har spørgsmål vedrørende ansøgning til bolig, kan du ringe til os.
    Telefon: 89 40 62 38, tirsdage klokken 9-11 og 13-15

    Voksne i alderen 30+ uden børn

    Rådgivning og Visitation Voksne
    Grøndalsvej 1B
    8260 Viby J

    Telefon: 89 40 14 41

    Telefontider:
    Mandag – onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8:30-17:30
    Fredag klokken 8-15

    Åbningstider:
    Mandag - fredag klokken 9-13

    Par og enlige i alderen 18-29 år, uden børn

    Ungecenter Rådgivning og Visitation
    Værkmestergade 3, 1. sal
    8000 Aarhus C

    Vær opmærksom på, at for gifte/samlevende skal du sætter din partner på ansøgningen. Vedkommende modtager ansøgningen i sin digitale postkasse til signering med NemID. Først når I begge har signeret ansøgningen, bliver den sendt til Ungecentret.

    Telefon: 89 40 14 44

    Telefontider:
    Mandag - onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8:30-17:30
    Fredag klokken 8-15

    Åbningstider:
    Mandag – onsdag klokken 8-15
    Torsdag klokken 8:30-17
    Fredag klokken 9-15

    Hvis sagsbehandleren vurderer, at du kan blive indstillet, sender han eller hun en ansøgning til Den Sociale Boligtildeling i Aarhus Kommune.

    Den Sociale Boligtildeling beslutter endeligt, om din ansøgning kan godkendes og om du dermed kan få en bolig via den boligsociale anvisning.

    Hvornår får jeg svar?

    Hvis du indstilles til en bolig, kan der gå op til 10–12 måneder, før du kan tildeles en bolig.

    Svarfrist på boligtilbuddet

    Du skal svare inden fristens udløb, ellers bortfalder boligtilbuddet, og du får ikke et andet. Inden du eventuelt takker nej til et tilbud, er det altid en god idé at tale med din sagsbehandler.

    Kun ét boligtilbud

    Du får kun ét tilbud om egnet bolig. Afviser du tilbuddet, får du ikke et nyt. Du kan ikke forvente, at alle dine ønsker om boligen opfyldes.

    Husdyr

    Du må normalt ikke holde husdyr i de tilbudte boliger.

    Bor du i et af vores lejemål og har problemer med de tekniske installationer som vaskemaskine, tørretumbler, vandhane eller toilet kan du ringe til viceværten.

    Telefontid

    Telefontid er alle hverdage. 

    Fra kl. 8:00 - 10:00 kan du træffe viceværten på 8940 2471.
    Mellem kl. 10:00 - 15:00 kan du indtale en besked. Husk at oplyse navn, telefonnummer og adresse og hvad din henvendelse drejer sig om. Telefonsvareren bliver aflyttet ved middagstid og arbejdstids ophør.


    Akutte problemer

    Ved akutte problemer som brand, vandskade og strømsvigt kan skaderne mellem kl. 15:00 - 08:00 anmeldes til Østjyllands Brandvæsen på 8676 7676. 

    Til orientering skal du selv betale udgifterne et udkald koster, hvis du unødigt kontakter Østjyllands Brandvæsen med fejl, som kan vente til førstkommende hverdag. 

    Hvis du har låst dig ude af lejemålet, kan du for egen regning kontakte en låsesmed. 


    Opsigelse af lejemål

    Hvis du vil opsige dit lejemål, skal du udfylde opsigelsesblanketten og sende den til os. 

    Sidst opdateret: 26. september 2024