1.0 Generelle retningslinjer
Læs om de generelle retningslinjer for stadepladser i Aarhus.
- Tilladelsen er betinget af andre relevante myndigheders godkendelse.
- Du skal altid søge om tilladelse til stadeplads ved Aarhus Kommune uanset størrelse. Ansøgning indsendes på brugaarhus.dk.
- Ved ejerskifte af en stadeplads skal der altid ansøges på ny.
- Hvis en eksisterende tilladelse ønskes ændret, skal der laves en ny ansøgning via brugaarhus.dk.
- Tilladelsen er personlig og kan ikke overdrages, erhverves og/eller lejes ud til 3. mand.
- Tilladelsen bortfalder, såfremt virksomheden bag stadepladsen bliver solgt, bortforpagtet eller lign.
- Medmindre andet er udtrykkeligt nævnt i tilladelsen, er tilladelsen fortløbende, indtil den opsiges af én af parterne, eller der sker ændringer i de eksisterende forhold. Det samme er gældende for evt. fakturering af tilladelsen. Kreditering af faktura kan kun ske i helt ekstraordinære tilfælde, f.eks. dødsfald.
- Kopi af tilladelse og skitse over stadepladsen skal altid være tilgængelig ved stadepladsen og kunne fremvises ved tilsyn/på forlangende.
- Du må være indforstået med at justere forholdene, hvis stadepladsen giver færdselsmæssige problemer eller andre ulemper. Eventuelle udgifter hertil er Aarhus Kommune uvedkommende.
- Du afholder alle udgifter til etableringen, driften og nedtagningen af stadepladsen.
- Stadepladsen må kun benyttes i det med Aarhus Kommune aftalte areal.
- Der skal friholdes 50 cm imellem stadepladsen og til evt. nabobutikker og/eller til kommunalt inventar.
- Det af Aarhus Kommune eventuelle opstillede gadeinventar (bænke, affaldskurve, informationstavler, telefonbokse, træer, beplantning mv.) skal respekteres og må ikke anvendes i driften. I modsat fald vil indehaveren af tilladelsen ifalde erstatningsansvar.
- Driften af stadepladsen må ikke give anledning til væsentlige gener for de omkringboende.
- Du hæfter for eventuelle skader på vejarealet som følge af opstilling, drift og nedtagning af stadepladsen.
- Arealet for stadepladsen skal afleveres pænt og rent efter endt brug.
- Du er forpligtet til, i nærheden af eller i stadepladsen, at opstille tilstrækkelig affaldsbeholderkapacitet samt til at sørge for løbende tømning og renholdelse i nødvendigt omfang. Såfremt affald fra stadepladsen befinder sig i de omkringliggende arealer, er du ligeledes forpligtet til at renholde disse arealer.
- Såfremt der er udeservering i forbindelse med stadepladsen, skal alt inventar fjernes helt fra det offentlige areal, når stadepladsen ikke benyttes/når forretningen er lukket.
- Skilte eller lignende må kun opstilles indenfor arealet til stadepladsen.
- Afgift for stadepladsen beregnes ud fra gældende takster her. Regning fremsendes via det oplyste CVR-nummer.
- Afgiften bliver pristalsreguleret hvert år.
Teknik og Miljø
Byrum
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
89404400
E-mail: post@mtm.aarhus.dk
Sidst opdateret: 12. oktober 2023