Gå til hovedindhold

Udbud af Portbygningen

Aarhus Kommune udbyder ejendom i Amtssygehuskvarteret

Indhold

     

     

    Aarhus Kommune udbyder ejendommen Axel Høeg-Hansens Plads 2, 8000 Aarhus C, som udgøres af del nr. 2 af matr.nr. 12ab, Århus Markjorder med et grundareal på ca. 2.068 m².

    På ejendommen ligger Portbygningen, som har været anvendt til hospitalsformål, herunder kontor med et bygningsareal på ca. 3.119 etm (inkl. 171 etm i høj kælder). Der er desuden 496 etm kælder.

    Ejendommen ligger i det kommende Amtssygehuskvarter og skal anvendes til erhverv. Det vil sige liberalt erhverv og serviceerhverv, hotel, restaurant og detailhandel. Bygningen skal bevares og ombygges/renoveres.

    Ejendommen er omfattet af lokalplan 1226 – omdannelse af eksisterende bygninger til boliger og erhverv samt ny boligbebyggelse ved Tage Hansens Gade, Aarhus Midtby.

    Købstilbud skal være skriftlige og angive et fast beløb. Aarhus Kommune forbeholder sig ret til at afvise alle indkomne tilbud.

    Frist for afgivelse af købstilbud er den 22. april 2026 kl.12.00.

     

    Hent udbudsmaterialet her

    Sidst opdateret: 5. marts 2026