Når vi skal bruge en fuldmagt
I byggesager får vi ofte brug for en fuldmagt fra ejendommens ejer.
Når vi opkræver byggesagsgebyrer, gør vi det altid hos ejendommens tinglyste ejer. Derfor er det nødvendigt med en fuldmagt fra ejeren, inden vi behandler en byggesag eller besvarer en forespørgsel på en ejendom. Derudover er fuldmagten med til at sikre, at vi ikke behandler byggesager/forespørgsler på en ejendom, uden ejeren er bekendt med det.
Du skal sende en fuldmagt i alle de sager, hvor du søger eller spørger om noget på en ejendom, du ikke selv ejer, eller hvor en ejerforening ejer ejendommen.
En fuldmagt skal indeholde:
- Ejendommens adresse, matrikelnummer og ejendomsnummer
- Navn og adresse på ejendommens tinglyste ejere(e)
- Navn og adresse på ansøger (den som får fuldmagten)
- Beskrivelse af, hvad der gives fuldmagt til – fx nedrivning eller ansøgning om byggetilladelse
- Tydelig angivelse af, hvem der har skrevet under – stempler er velkomne
- CVR-nummer på evt. virksomhed
Hvis fuldmagten udstedes af en administrator, skal det fremgå tydeligt, hvem det er for.
En fuldmagt må ikke indeholde betingelser eller tidsfrister, da vi ikke har lovhjemmel til at håndhæve disse.
Når du skriver under på en fuldmagt, giver du modtageren af fuldmagten ret til at søge/forespørge på den ejendom hos Aarhus Kommune. Du giver lov til, at vi gennemfører en sagsbehandling, træffer en afgørelse/besvarer en forespørgsel og sender en faktura for forbrugt tid til dig.
Vi sender altid fakturaen for byggesagsgebyret til den tinglyste ejer. Fuldmagten må ikke indeholde betingelser om, at vi skal sende fakturaen til andre. Hvis I har en aftale om, at fakturaen skal betales af andre end dig, er det et privatretligt forhold.
Nej, det må du ikke. Vi skal bruge en fuldmagt direkte fra den tinglyste ejer til den person/virksomhed, der søger.
Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon:
89402213
E-mail: byggesag@mtm.aarhus.dk Telefonisk åbningstid: Mandag-fredag: 09:30-11:30. Har du brug for rådgivning i forbindelse med dit projekt eller hjælp til din ansøgning, kan du kontakte en professionel rådgiver. Byggeri kan vejlede dig omkring gældende lovgivning og ansøgningsproces. Det er ikke muligt at få et møde med en sagsbehandler uden forudgående aftale.