Gå til hovedindhold

Få besøg af en ekstern leder ud i fire uger

Skal I have løst et potentiale i jeres virksomhed?

Skal en ekstern leder hjælpe jer med at vækste?

Lige nu har I mulighed for at få en erfaren erhvervsleder ud i jeres organisation i fire uger, som kan hjælpe med at løse en specifik opgave, give sparring på et konkret projekt og meget mere. De er parate til at investere timer i jeres virksomhed.

Vi står for rekrutteringen

I Viden til Vækst – Job Aarhus matcher vi jer med en leder, og vi understøtter begge parter under forløbet.

Vores to erfarne konsulenter, Torben Rump og Kirsten Simonsen, vil stå for rekrutteringsprocessen. De kan hjælpe med både at afdække jeres behov for rekruttering af en leder, selve rekrutteringen og efterfølgende evaluere forløbet.

Med en leder fra Viden til Vækst:

  • Får I høj ledelseserfaring og udviklede erfaringer: Lederne kommer med erfaring fra forskellige brancher og sektorer. Derfor kan de hjælpe med strategisk udvikling, handlingsplaner, analyser, rådgivning og sparring samt meget andet.
  • Gives der sparring på jeres virksomhed og/eller konkret opgave: Med en leder tilknyttet jeres organisation i fire uger er målet at skabe vækst i jeres virksomhed. Om det er inden for økonomistyring, HR, marketing, salg, PR, databehandling eller noget andet, så skal vi nok finde en profil, som passer til jer.
  • Er der ingen økonomiske udgifter: Kandidaten er jobsøgende og tilknyttet Jobcenter Aarhus, og det fire ugers forløb finder sted i form af en virksomhedspraktik. Det betyder, at forløbet er uden økonomiske omkostninger for jer.

Kontakt Kirsten Simonsen eller Torben Rump hvis I vil vide mere.

Virksomhedskonsulent

Kirsten Simonsen

Tilknyttet Iværksætteri & Ledelse

Virksomhedskonsulent

Torben Rump

Tilknyttet kandidatbanken for Supply Chain, Business & Economics