Gå til hovedindhold

Jobrotation

Med jobrotation har I mulighed for at få opkvalificeret jeres medarbejdere, mens vikarer gør arbejdet.

Indhold

    Med jobrotation kan jeres virksomheder sende medarbejdere på efteruddannelse og ansætte ledige vikarer med tilskud imens. Det betyder, at opkvalificeringen af medarbejderne ikke giver nedgang i produktionen. Mange vikarer vil efterfølgende være velkvalificeret arbejdskraft og mulige emner ved fremtidige ansættelser.

    Jobcentret skræddersyr jobrotationsforløbet

    Jobcentret hjælper med det administrative, praktiske og økonomiske i forbindelse med jobrotation.

    Jobcentret kan blandt andet:

    • sammensætte et jobrotationsprojekt, som passer til din virksomhed.
    • rekruttere og oplære vikarer for de medarbejdere, du har på kursus.
    • ordne de administrative opgaver.
    • finde uddannelsessted.

    Private og offentlige arbejdsgivere med virksomhed beliggende i Danmark har ret til at få udbetalt en job- rotationsydelse af jobcenteret, når en medarbejder fra virksomheden midlertidigt er fraværende fra sit arbejde og deltager i efteruddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig person som vikar for den beskæftigede.

    Formålet med jobrotation er, at den beskæftigede gennem efteruddannelse skal vende tilbage til virksomheden med styrkede kompetencer, og at en ledig samtidig kan få erhvervserfaring fra virksomheden.

    Medarbejderen må maksimalt have en mellemlang videregående uddannelse – dvs. maksimalt op til bachelorniveau.

    Kontakt os for at høre mere.

    Når jeres medarbejdere er på efteruddannelse eller kursus får i et tilskud per time i jobrotationsydelse, som I kan ansætte en vikar for.

    I kan ikke modtage lønkompensation i form af VEU eller SVU samtidig med, at I modtager jobrotationsydelse. 

    Se rotationsydelsens satser

    Vikaren kan ikke ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.

    Jobcenter Aarhus hjælper selvfølgelig med at finde egnede kandidater til vikariaterne. Hvis vikaren mangler konkrete kompetencer, kan jobcentret bevilge relevante kurser eller virksomhedspraktik.

    I er altid velkommen til at kontakte os og høre mere om, hvordan I kommer i gang og får et overblik over økonomien i netop jeres projekt.

     

    Ingrid Roed
    Virksomhedskonsulent

    Mobil: 87 13 40 00
    email: iroj@aarhus.dk 

          

    Lone Egeberg
    Virksomhedskonsulent

    Mobil: 41 85 45 39
    email loeg@aarhus.dk

     

     

    Sidst opdateret: 5. januar 2024