Gå til hovedindhold

Personlig assistance

Anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance

Indhold

    I kan anmode om udbetaling af tilskud til personlig assistance via SKS.

    Dette gælder, når der er tale om udbetaling af tilskud til en borger, bosiddende i Aarhus Kommune.

    Er den ansætte bosiddende i anden kommune, kan en anden anmodningsprocedure være gældende. Derfor anbefaler vi, at I henvender jer til rette kommune, hvis I har spørgsmål til proceduren.

    Anmod om tilskud til personlig assistance

    Gå til SKS og tryk SKS i boksen Aarhus Kommune:

    SKS

    I logger på med MitID Erhverv.

    Den første bruger fra virksomheden der logger på oprettes automatisk som virksomhedens brugeradministrator.

    De næste brugere ”banker på” til systemet ved første logon, hvorefter virksomhedens brugeradministrator kan autorisere den nye bruger og tildele rettigheder under menupunktet Administration. Det anbefales, at mindst 2 medarbejdere er administratorer.

    Bemærk, at der i nogle tilfælde kan der gå et par timer fra den første medarbejder logger sig på, til SKS giver adgang.

    Når en bruger logger på SKS, vil vedkommende i topmenuen kunne se, hvilke adgange brugeradministratoren har tildelt. Udover Løntilskud kan også Jobrotation, Personlig Assistance, Voksenelev, Fleksjob og Administration. Herunder ses et eksempel på en begrænset adgang:

    Hvis I undlader I at logge på systemet i ca. et halvt år, bliver jeres godkendelse ved Aarhus kommune af sikkerhedshensyn fjernet. Er dette sket, kan I kontakte medarbejder Kurt Andersen, tlf. 87133484, der kan genetablere jeres adgang.

    I kan desuden se den fulde vejledning til adgang her:

    Vejledning kom godt i gang med SKS

    I opretter anmodning om udbetaling af tilskud til personlig assistance ved øverst at vælge Personlig Assistance. Tryk herefter Søg bevillinger. (Tryk ikke Søg anmodninger, da I her vil tilgå tidligere oprettede anmodninger).

    Slet datoen under Gældende pr.

    Nu ses en liste indeholdende bevillinger af personlig assistance i Aarhus kommune. Kan I ikke finde den aktuelle bevilling, skal I kontakte os. Se kontaktoplysninger her på siden.

    Gå nu til den aktuelle bevilling og tryk Opret anmodning

    Ser I en advarsel med information om, at der mangler sats eller kontering, kan I ignorere dette. Det viser blot, at SKS ikke kan beregne den anmodning, I har lavet. Sats og kontering registreres ifm. behandlingen.

    I vil nu se denne menu:

    Dette er en liste indeholdende de forskellige undersider. I skifter mellem siderne ved at klikke Næste i bunden eller ved at klikke direkte på den enkelte underside.

     

    Virksomheden (underside)

    I skal sikre jer, at alle *-markerede elementer udfyldes. Alternativt kan anmodningen ikke indsendes.

    Skal I have tilskuddet udbetalt til en NemKonto, der er tilknyttet et SE-nummer, skal I huske at udfylde elementet SE-nummer. Alternativt bliver tilskuddet udbetalt til den NemKonto, der er tilknyttet virksomhedens CVR-nummer.

     

    Bevilling (underside)

    Her kan I læse en kort beskrivelse af bevillingen

     

    Anmodningen (underside)

    I vil under Anmodningen se følgende:

    Klikker I på den gule taleboble, får I mulighed for skrive en kort besked til, ligesom vi kan skrive til jer. Er der allerede skrevet en besked, vil tre prikker kunne ses i boblen.

    I klikker på Upload fil for at uploade kopier af lønsedler for den personlige assistent. Lønsedler skal uploades for at anmodningen kan sendes.

    Nu foreslår systemet en periode, I kan søges tilskud til. Automatisk foreslås den første del af et kvartal, der ikke tidligere er søgt for. Samtidigt oplyses det, hvor mange timer der allerede er søgt for i kvartalet. Fra dato og Til dato skal ligge inden for det samme kvartal.

    I venstre side ses nu et forslag på antal timer for perioden. Dette er baseret på antal hverdage i perioden.

    I udfylder feltet Antal timer, der søges om refusion for med det antal timer, I er berettiget til at få tilskud til. Der kan søges op til 13 gange det bevilgede antal timer pr. uge i et kvartal.

    Antallet af indtastede timer bliver automatisk overført til feltet Hvor mange ATP berettiget timer anmodes der om tilskud til. Hvis I ikke kan få tilskud til ATP, eller der ikke bliver betalt ATP for den personlige assistent retter I antallet til 0.

    AUB udregnet automatisk.

    I skal desuden oplyse:

    • Hvor mange timer aftalt fravær den ansatte har haft i perioden.
    • Timelønnen for den person, der yder personlige assistance, da denne oplysning ligger til grund for beregningen af pensionsbidrag og feriegodtgørelse/ferietillæg.
    • Procentsats for arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for den personlige assistent
    • Procentsatsen feriegodtgørelse eller ferietillæg. I skal kun opgive det, der indbetales for den, der yder den personlige assistance

    Udbetaling af tilskud til personlige assistance sker til den NemKonto, der er tilknyttet jeres virksomheds CVR-nummer eller SE-nummer. Hvis virksomheden ikke har en NemKonto, kan tilskuddet ikke udbetales.

    Udbetalingen foretages med reference PACCCCCC.AAAA.AAAAAAA. (PA står for Personlig Assistance. CCCCCC er borgerens fødselsdato.  AAAA.AAAAAAA er nummeret på anmodningen i SKS). Referencen ses normalt under Besked til modtager.

    Udbetalingen sker 3-5 bankdage efter, vi har behandlet anmodningen.

     

    Overblik over udbetalinger

    Ønsker I at se, hvilke udbetalinger der er foretaget, ses disse i SKS

    Vælg tilskudsformen Løntilskud i øverste menu. Vælg herefter Søg fakturaer. I ser nu en liste indeholdende foretagne udbetalinger, og hvilken periode de dækker.

     

    Dokumentation for udbetaling

    I SKS kan I tilgå grundlag for foretagne udbetalinger. Aarhus Kommune udsender ikke særskilt information om udbetalinger.

    Vælg tilskudsformen Personlig Assistance i øverste menu. Vælg herefter Søg anmodning. I ser nu en liste indeholdende alle anmodninger. Anmodninger, som allerede er behandlet har status Godkendt af jobcenter. Det fremgår af listen, hvornår anmodningen er behandlet, samt hvilket beløb der er udbetalt.

    Ved tryk i venstre side af anmodningen kan I tilgå yderligere informationer.

    I vil se følgende:

    Tryk på PDF-ikonet for at danne en side med alle oplysninger. Siden kan udskrives.

    Sidst opdateret: 5. maj 2025