Gad vide, om der er en medarbejder til mig
Mød Mette Fleron, der til jobmessen i efteråret 2025, var på udkig efter en tekniker til at fremstille kropsbårne hjælpemidler.
- De er svære at finde. Jeg ville gerne finde en medarbejder med håndværksmæssig finmotorik. Det handler om ikke at være snæversynet, så man tænker ud af boksen, siger Mette Vammen Fleron, afdelingschef i ForMotion Bandagist.
Se, hvordan det gik, da en anden Mette kom forbi.
Mandag den 13. april 2026 holder vi jobmesse igen. Her står 30 virksomheder klar til at tage imod 1.000 jobsøgende.
- Hvert år holder vi to store jobmesser til gavn for både virksomheder og jobsøgende. Tanken er, at ledige kan springe alle mellemregningerne over og gå direkte til jobsamtale. Det samme gælder for virksomheder, der kan få en snak med interesserede kandidater med det samme, siger Bine Jenshøj Elmose, centerchef, Center for Job, Virksomhedsservice og Integration.
Tjek alle vores arrangementer i løbet af året her.
Kontakt VirksomhedsService hvis du har brug for effektiv hjælp til rekruttering.