Gå til hovedindhold

Integrationsgrunduddannelse (IGU)

Ønsker du at øge produktiviteten og samtidig gøre en forskel for integrationen i Danmark?
Så kan ansættelsen af en I GU-elev være noget for din virksomhed.

Indhold

    Forløbet er tilrettelagt som en kombination mellem lønnede timer og uddannelse bestående af blandt andet danskuddannelse og AMU-kurser.

    IGU-eleven vil gennemsnitligt være på virksomheden mellem 25-37 timer om ugen afhængig af, hvilken aftale der indgås. Herudover skal eleven gennemsnitligt deltage i otte timers uddannelse om ugen. Uddannelsen kan fordeles, så den ansatte deltager i undervisning eksempelvis en dag/otte timer om ugen eller som fuldtidsundervisning i flere hele uger ad gangen.

    Når IGU'en slutter, kan eleven ansættes på ordinære vilkår eller overgå til en almindelig elevuddannelse inden for virksomhedens område.

    • Fleksibel ansættelsesaftale på mindst 25 timer/uge
    • 40.000 kr. i skattefri bonus
    • Løn efter elev-overenskomst
    • Ingen omkostninger til kurser og løn under uddannelse.
    • I får frigjort tid til kerneopgaven for de øvrige medarbejdere.
    • Opkvalificering af en medarbejder, så dennes kompetencer kommer til at matche virksomhedens behov.

    Bonus for virksomheder

    Virksomheder, der ansætter flygtninge, ydes en bonus på 20.000 kr. efter 6 måneders ansættelse, og yderligere 20.000 kr. efter 2 års ansættelse, når forløbet er fuldført.

    Læs mere om krav og vilkår:

    AARHUS WORKS

    Aarhus Works er et brancherettet IGU-koncept skræddersyet til jeres virksomhed. Konceptet afdækker kompetencebehov og sørger for den rette opkvalificering, forud for et IGU-forløb.

    Kompetence- og opkvalificeringsforløbet varer mellem 1-3 måneder, og består af: 

    • Dialog og afdækning af relevant brancheviden i jeres virksomhed
    • Skræddersyet praktikforløb i jeres virksomhed
    • Kurser og sprogundervisning hos uddannelsesaktører

    Vil du vide mere , så kontakt IGU-teamet på: 41 85 46 79. Vi kommer gerne på besøg hos dig, så vi kan finde den helt rigtige kandidat til din virksomhed. 

    Du kan også kontakte os via mail: nytteindsats@msb.aarhus.dk

    Sidst opdateret: 12. november 2023