Gå til hovedindhold

Ernæringsassistent, diætist eller kok

Har du lyst til at arbejde med mad og mennesker? Sundhed og Omsorg tilbyder mange forskelligartede stillinger inden for kost og ernæring: Du kan arbejde med ældre personer med særlige behov på plejehjemmene, eller du kan være med til at præge menuen på folkehusene, som har åbne caféer for alle aarhusianere.

Indhold

    Mød kokken Saeid Leutchuk

    Jeg elsker at lave mad, og jeg vil altid gerne udvikle mig og lave ny og moderne mad. Siden jeg startede her på Vestervang, er jeg begyndt at introducere mad fra udlandet. Jeg havde en snak med personalet om, hvordan vi vil lave mad i fremtiden. Vores besøgende er jo ældre, og mange af dem har rejst meget og smagt på mad fra hele verden. Så vi vil også afprøve nye ting og udfordre dem lidt. På denne måneds menu finder man blandt andet moussaka, thai-gryde, klassisk gullasch og langos, som er ungarsk madbrød.

    Samtidig brænder jeg for at vise, hvad vi kan i folkehusene. Vi kan rigtig meget.

    Saeid Leutchuk, kok i Folkehuset Vestervang

    Om aftenen kan jeg godt få idéer, hvis jeg har set en eller anden ret, så får jeg lyst til at prøve det. Så finder jeg en opskrift, og måske er den ikke så populær første gang. Men efterhånden bliver den måske. Det skal ikke være gammeldags dansk mad det hele, vi vil også lave noget nyt og moderne og udfordre de besøgende lidt. Jeg har mange idéer, og det udspringer jo af, at jeg elsker at lave mad. Samtidig brænder jeg for at vise, hvad vi kan i folkehusene. Vi kan rigtig meget.

    Søg job inden for kost og ernæring
    Sidst opdateret: 18. september 2023