Gå til hovedindhold

En god start

Når du starter hos os, vil vi gøre, alt hvad vi kan, for at du føler, at der er plads til dig. En god start betyder alverden. Derfor …

Indhold

    … starter du med en god introduktion

    både til dine opgaver, dine kollegaer og de mennesker du kommer i kontakt med, så du tydeligt kan se, hvad du skal lære og hvordan du skal lære det. Du vil være omgivet af dygtige kollegaer med mange faglige. Det er med til at gøre Sundhed og Omsorg til en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor vi sammen arbejder for at give alle aarhusianere de samme muligheder for at leve et meningsfyldt liv.

    ... har du en mentor

    som du kan trække på, når du har spørgsmål om stort og småt, fagligt og socialt eller måske bare har brug for at snakke.

    ... er der fokus på din udvikling

    Der skal være plads til dig og din udvikling i et meningsfuldt arbejdsliv. Måske drømmer du om at blive mentor eller vejleder for andre? Specialisere dig fx indenfor demens? Tage mere uddannelse? Blive leder?

    Du skal have plads til at vokse sammen med os, og derfor kan du og dine 6000 kollegaer skifte jobs eller udbygge jeres kompetencer indenfor et bredt og spændende felt på vores plejehjem, i hjemmeplejen, i sundhedsenhederne eller på vores folkehuse.

    ... har du også mulighed for særlige personalegoder

    Det kan være rabataftaler på fx tøj, ferier, koncerter, restauranter og meget mere. Du har adgang til at leje mere end 40 ferieboliger i Danmark og udlandet igennem vores feriefond.

    Sidst opdateret: 24. august 2023