Ungecenter Døgn og Støtte
Vores største målgruppe er unge, der er 15-29 år og som er udfordret af mere eller mindre komplekse problematikker. Derudover varierer vores målgruppe i de forskellige tilbud. Vores tilbud tager afsæt i bestillerplanen og i borgernes behov.
Vores døgntilbud modtager unge i alderen 15-29 år. STU retter sig mod borgere op til 24 år, og SORAS tager imod borgere, der er op til 67 år og har sociale eller psykiske vanskeligheder og autismespektrum-forstyrrelser.
Vores tilbud kræver henvisning, kontakt Ungecenter Rådgivning og Visitation, hvis du er interesseret i et tilbud.
Eksempler på årsager til visitation:
- Vanskeligheder med fastholdelse i skole, uddannelse eller beskæftigelse
- Vanskeligheder i relationen til forældre og familie
- Tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt og udviklingsforstyrrelse
- Autismespektrum-forstyrrelser
- Seksuelle overgreb
- Manglende prosocialt netværk og manglende fastholdelse i fritidsaktiviteter og fællesskaber
- Kriminalitet (kriminalitetstruet)
- Misbrug
- Diagnoser som ADHD, ADD
- Andre psykiatriske vanskeligheder som angst, depression, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser mm.
- Behov for at blive etableret i bolig og støtte til at bo selvstændigt.
Botilbud Katrinebjerg
Døgntilbud til unge, der er 14-23 år og som har behov for nær og tæt døgndækning i et lille miljø. Tilbuddet målretter sig især unge med massive psykiatriske vanskeligheder.
Kløvedal Botilbud
Kløvedal er et døgndækket botilbud for unge, der er 17-29 år og har autismespektrumforstyrrelser og psykiatriske diagnoser.
Skansen og Nørre Allé
Døgntilbud til unge som har behov for rammer og struktur i et hjemligt miljø.
SORAS
Soras er et tilbud til voksne, der er 18-67 år og som har autismespektrum forstyrrelse (ASF) og som har brug for støtte til at mestre daglige opgaver.
SORAS kollegiet
Kollegiet er for voksne, der er 18-24 år og som har autismespektrum forstyrrelse (ASF) og som har brug for støtte til at lære at bo i egen bolig. Tilbuddet er midlertidigt, med en lejekontrakt på 2 år. Lejekontrakten kan forlænges efter behov.
TurBo
Et døgntilbud til unge, der er 15-22 år og ikke kan fungere i et traditionelt døgntilbud og som har brug for massiv ambulant støtte.
STU Lyngåskolens ungdomsuddannelse
Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse på grund af udviklingshæmning eller handicap og er 16-24 år.
Den Grønne STU
En treårig ungdomsuddannelse til dig, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, fordi du har Autisme Spektrum Forstyrrelser eller ADHD. Du skal have afsluttet folkeskolen og du må ikke være fyldt 25 år.
Ungecenter Døgn og Støtte
Unge, Job og Uddannelse
Ungecenter Rådgivning og Visitation
Unge, Job og Uddannelse
Åbningstider:
Mandag - onsdag og fredag kl. 8-15
Torsdag kl. 8-17:30
Værkmestergade 3
8000 Aarhus C
Telefon: 89 40 14 44