Gode råd til tolkebrugeren
En tolketime er 50 minutter og ti minutter pause. Kan evt. deles i to pauser.
Når du har bestilt en tolk, er det dig, der er vært.
Du sætter rammerne for samtalen og fortæller om tolkens rolle og funktion:
- En tolk er en neutral person
- Tolken har tavshedspligt
- Tolken oversætter alt hvad der bliver sagt
Tolken
Inden samtalen informerer tolken om, at en videotolkning forløber på samme måde som en fremmødetolkning
Tolken informerer også om, at tolkningen er fortrolig og ikke bliver optaget
Praktisk ved fremmødetolkning
- Du skal henvende dig til borgeren, ikke til tolken
- Sæt dig over for borgeren med tolken for bordenden
Praktisk ved videotolkning
- Justér kameraet, så tolken kan se både dig og borgeren
- Gå ikke i gang før du er sikker på, at lyd og billede er tilfredsstillende
- Undgå unødvendig støj - raslen med papirer, klik med kuglepen og andre lyde, der kan forstyrre gennem mikrofonen
Tekniske problemer? Ring 41 85 48 37
Videotolkning - flere deltagere
Det kan være vanskeligt at tolke, hvis der er mange deltagere i samtalen.
- Præsentér alle tilstedeværende for tolken (tolken behøver ikke at se dem men skal vide at, de er i rummet)
- Placer pårørende uden for billedet
- Udpeg evt. en ordstyrer. Alle parter skal markere, og ingen taler i munden på hinanden
- Respekter tolkens tid. Hvis du er forsinket bliver tolkens næste aftale også forsinket
Har du problemer med booking eller spørgsmål vedrørende specifikke tolkeopgaver, kan du ringe til os på 89 40 22 33 fra kl. 8-12.
- Uden for telefontid kan du skrive en mail til moek@aarhus.dk