Når en flygtning kommer til byen
Læs mere om Når en flygtning kommer til byen i Aarhus Kommune her.
Modtagelse
De nye Aarhus-borger bliver modtaget på Aarhus Banegård af en integrationsmedarbejder fra Aarhus Jobcenter samt en tolk. Der vil være rundvisning på jobcentret og Borgerservice, hvor borgerne kan:
- søge engangshjælp
- bestille NemID
- blive registreret i Folkeregistret
- få oprettet en bankkonto
- blive tilmeldt læge
- m.v.
Borgeren vil få tilbudt en midlertidig bolig og mødet afsluttes med, at borgeren sammen med integrationsmedarbejderen ser den midlertidige bolig. Kommunen tilbyder hjælp til at borgeren hurtigst muligt kan komme i en permanent bolig.
Snarest efter modtagelsen vil følgende blive iværksat:
- Førstegangssamtale med en jobkonsulent og en virksomhedskonsulent
- Integrationsprogram igangsættes. Programmet omfatter som udgangspunkt en virksomhedsrettet indsats min. 15 timer/uge, danskuddannelse og introduktionskursus til det danske arbejdsmarked
- Tilbud om helbredsundersøgelse
Danskundervisning
Tilmelding til danskundervisning sker ved at henvende sig direkte til Jobcenter Aarhus - Integration på adressen:
Værkmestergade 15B, 8000 Aarhus C.
Har du spørgsmål, kan du kontakte din sagsbehandler eller ringe til Jobcenter Aarhus - Integration, danskteamet på telefon 41 85 63 21.
Åbningstider:
Mandag - fredag kl. 09.00 - 15.00
Torsdag kl. 09.00 - 17.00
IGU
IGU er et grunduddannelsesforløb målrettet flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alderen 18 til 39 år.
En IGU etableres for en 2årig periode, hvoraf hoveddelen afvikles som ordinær ansættelse i en virksomhed, og 23 uger afvikles som skoleundervisning.
Undervisningen tilrettelægges mellem den enkelte virksomhed og flygtningen - med udgangspunkt i deres behov.
Aarhus Kommunes rolle er understøttelse af samarbejde mellem de to parter samt italesættelse af mulighederne for etablering af IGU-forløb blandt erhvervsorganisationer, virksomheder og interesserede parter.
Formålet med IGU’en er at sikre, at flygtningen opnår kvalifikationer, der giver grundlag for at påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnår varig ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Virksomheder, der ansætter flygtninge, ydes en bonus på 10.000 kr. efter 6 måneders ansættelse, yderligere 15.000 kr. efter 12 måneders ansættelse. og endeligt 15.000 kr., udlændingen har været ansat i 2 år.
Se kortfilm om IGU – få svar på, hvem den er til for og hvordan du kommer i gang:
- Se kortfilm dansk version
- Se kortfilm farsi version
- Se kortfilm arabisk version
- Se kortfilm engelsk version
- Se kortfilm somali version
- Se kortfilm tigrinsk version
Kontakt vores IGU team for flere oplysninger på tlf.: 87 13 66 22 eller pr. mail:
JUS-jobogintegration@msb.aarhus.dk
- Virksomheder som ønsker at bidrage til integrationsopgaven kan kontakte Jobcenter Aarhus på tlf. 87 13 66 22.
JUS-jobogintegration@msb.aarhus.dk - Henvendelser fra asylcentre med oplysninger på flygtninge til kommunen rettes til Julie Nilsson på tlf. 41 85 88 61.