Gå til hovedindhold

ESSC25

Europæisk konference for velfærdsløsninger i Aarhus

  • Læs op

Indhold

    Den 22.-25. juni 2025 er Aarhus Kommune og Socialområdet i Region Midtjylland værter for European Social Services Conference (ESSC25).

    Konferencen afholdes i et partnerskab mellem det europæiske netværk European Social Network (ESN),socialområdet i Region Midtjylland, Aarhus Kommune, VisitAarhus, Social- og Boligministeriet og Ældreministeriet.    

    Med titlen ‘Transforming Social Services - Where Care Meets Tech’ sætter konferencen
    fokus på, hvordan vi kan udvikle sociale indsatser med afsæt i borgerens drømme,
    relationer og behov samt gennem ny teknologi.

    Det er første gang konferencen afholdes i Aarhus, og den forventes at tiltrække 700 deltagere fra hele Europa.

    Målet er at mødes for at dele læring og viden på tværs af Europa for at fremme et mere inkluderende og retfærdigt Europa.  

    European Social Network arbejder for:

    • at styrke udsatte borgeres handlekraft, selvbestemmelse og rettigheder
    • at fremme innovation og evidensbaserede metoder inden for sociale indsatser
    • at bygge bro mellem socialområdet til sundhedsområdet, beskæftigelses- og uddannelsesområdet, boligindsatser mv. 

    Læs mere om European Social Network

    Programmet for European Social Services Conference fokuserer på de to hovedtemaer:

    • Relationel velfærd – et styrket fokus på at tage afsæt i og at styrke borgerens egne relationer og netværk
    • Nye teknologier og digital transformation – et styrket fokus på teknologiens potentialer med det formål at fremme borgerens handlekraft, selvbestemmelse og deltagelsesmuligheder.

    Læs mere om konferencens tema

    ESSC 2025 tiltrækker politikere og beslutningstagere fra social- og sundhedsområdet, NGO’er og civilsamfundsorganisationer, udbydere af teknologiløsninger, forskere og praktikere fra hele Europa.

    Bliv partner og grib muligheden for at blive synlig ved det største offentlige forum for social velfærdspolitik og praksis på tværs af Europa.

    Vi forventer 700 deltagere – beslutningstagere, forskere, praktikere på tværs af de europæiske lande. Således er ESSC en platform til et bredt publikum inden for det social- og sundhedsfaglige område.

    Det er ESN, som er hovedoperatør på konferencen, og det er derfor også dem, du skal kontakte, hvis du vil vide mere om muligheden for at blive partner.

    Er du interesseret i at vide mere, så ræk ud til :
    Development Coordinator Francesco Capuani - francesco.capuani@esn-eu.org

    Sidst opdateret: 5. november 2024