Om os
Når du sender din idé ind eller ringer med et spørgsmål om Unges trivsel som vildt problem, er det Iben eller Sara, der svarer.

Hvem sidder bag skærmen?
Iben er projektleder og har i over 10 år arbejdet med samarbejder mellem kommune, civilsamfund og aktører som fonde og netværk.
"Jeg trives i det komplekse og tænker i konkrete løsninger, der kan omsættes i praksis. Jeg bringer idéer i spil og skaber rum, hvor det er trygt at eksperimentere – også når udfaldet er usikkert, og ingen har prøvet det før.”
Sara er projektmedarbejder og studerer på Kaospiloterne.
“Jeg har lavet ungdomskultur siden jeg var 14, og ved en masse om, hvordan vi skaber trygge rum og inddrager unge på en måde, der faktisk giver mening. Jeg elsker struktur – og når det upræcise får en konkret form.”
Vi arbejder forskelligt, og det er meningen
Hvor Iben tænker strategisk og navigerer i det store billede, er Sara stærk til at skabe struktur og overblik tæt på praksis og mennesker. Men vi deler en fælles kærlighed til at rykke på noget vigtigt sammen med andre - og vi brænder begge for at bidrage til projekter, der gør en forskel for unges mentale sundhed og trivsel. Vi ved en masse, men bestemt ikke det hele, og vi har stadigt meget at lære. Heldigvis.
Tag fat i os
Tøv ikke med at sende en mail, dele en idé, stille et spørgsmål – eller bare sige hej.
Telefon: 31 71 00 31
E-mail: ibol@aarhus.dk