Kløverskolen: Projektbaseret læring skaber engagerede elever
Til sommer står den splinternye Kløverskolen klar, med den pædagogiske profil ”Projektbaseret Læring”. Blandt skolens første elever er børn fra Ellehøjskolen, som i dette skoleår prøver kræfter med projektbaseret læring for første gang.

Af Ragnhild Rysgaard, Børn og Unge Kommunikation
Tirsdag d. 18. februar var der Kick Off på andet projektbaserede læringsforløb på Ellehøjskolen i Aarhus.
”Det er en dag, som mange af eleverne har set frem til, længe før vi startede forløbet” fortæller skoleleder Helle Mønster.
Projektbaseret læring har en undersøgende og praktisk tilgang til læring, hvor eleverne arbejder aktivt med virkelighedsnære problemstillinger. Forskning fortæller, at projektbaseret læring motiverer børnene, og styrker deres evner til at samarbejde samt at reflektere over deres egen læring.
Ingen lyst til frikvarter
Én af Ellehøjskolens første erfaringer med den nye læringstilgang er, at eleverne bliver mere motiverede.
”Under det første forløb blev eleverne siddende i frikvarteret og arbejdede med projektet, ligesom de ikke havde lyst til at gå hjem. De er superengagerede og har et meget højt ambitionsniveau” fortæller Helle Mønster.
Før Kick Off forsøgte lærerne så vidt muligt at holde forløbets ”engagerende spørgsmål” hemmeligt for eleverne, og klasseværelserne summede af spænding og forventningens glæde fra morgenstunden. Temaerne for forløbene er vidt forskellige, på tværs af årgangene, men har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i et engagerende spørgsmål, der knytter sig til elevernes liv på den ene eller anden måde. I forløbene samarbejder flere klasser med lokale virksomheder. Derfor tager mange klasser ud af huset. Sjette årgang, som undersøger, hvordan de, som unge borgere, ser Aarhus, skal fx samarbejde med VisitAarhus, for i fællesskab at undersøge, hvad byen kan tilbyde dem.
Gummistøvlekast og kampråb
I projektbaseret læring, lægger lærerne vægt på, at eleverne lærer med hoved, hænder og hjerte. Det betyder, at eleverne får brugt deres styrkesider, og forskning viser, at kombinationen gavner alle elever uanset deres faglige niveau eller sociale kompetencer.
På ottende årgang er temaet OL. Siden morgenen har eleverne været i fuld gang med at planlægge indmarch i skolens idrætshal, hvor eftermiddagen byder på en række discipliner, herunder bottle-flip og gummistøvlekast som kick off. Forinden har eleverne i grupper fundet på et fiktivt land, designet flag, malet holdtrøjer og lavet kampråb. Aktiviteterne gør eleverne bedre til at indgå kompromiser og styrker deres samarbejds- og kommunikationsevner, når de skal forsøge at blive enige.
”Jeg kunne mærke at gruppearbejdet i klasseværelset var svært for nogle af eleverne, fordi rammerne ikke var så faste, som i en almindelig undervisning. Men det var de samme elever, der pludselig shinede helt vildt nede i hallen og oplevede at bidrage med noget andet”, fortæller lærer på Ellehøjskolen, Una Sørensen.
”Hjerterne viser, at vi er forskellige i gruppen, og kronen viser at vi er stærke sammen” – elev 8.C
Eleverne blomstrer og glæden smitter
Og begejstringen var stor blandt eleverne, på ottende årgang. Generelt oplevede Ellehøjskolen under første forløb, at projektbaseret læring påvirker elevernes humør positivt. At arbejde med et virkelighedsnært spørgsmål gør, at undervisningen bliver mere meningsfuld for eleverne. Når de kan trække en rød tråd fra deres eget liv, til den undervisning, de modtager på skolen, bidrager det til deres engagement.
”Jeg kunne også mærke det på børnenes humør. De var glade, og syntes det var fedt at gå i skole. Det blev særligt tydeligt for mig til formidlingen, hvor de så hinandens projekter. De spurgte nysgerrigt ind, og der skal som regel meget til for, at børn spørger om noget fagligt hos andre børn” siger Helle Mønster.
Til formidlingen bliver forældrene inviteret til skolen for at se og høre eleverne fremlægge deres produkter og nye viden. Her oplever forældrene også en helt ny side af deres børns skolegang, fortæller Helle Mønster:
”Forældrene er vores bedste ambassadører. De taler så varmt om PBL. Både fordi de bliver involveret på en helt ny måde i deres børns skolegang, men også fordi de tydeligt oplever deres børn være mere engagerede og glade for at gå skole”.
Sådan fungerer et typisk forløb
Hvert forløb starter med et Kick Off og afsluttes med en formidling, hvor eleverne formidler deres viden og læringsproces blandt andet gennem et produkt. Undervejs arbejder eleverne undersøgende og praksisfagligt med et åbent engagerende spørgsmål. Forløbene varer typisk mellem 4-6 uger, hvor eleverne arbejder tværfagligt.
Temaet for forløbene besluttes af lærerteamet, der i fællesskab planlægger projektforløbet, der blandt andet også skal indeholde rum til elevernes egne input til faglig fordybelse. Der bliver arbejdet med de fag og mål, som det engagerende spørgsmål lægger op til. Hvis temaet er OL, giver det mening at inddrage alle idrætstimer, mens det kun er 50% af religionstimerne, der bliver inddraget i forløbet. På den måde sikres det, at elevernes faglige behov understøttes.
Afslutningsvis bliver forældre, samarbejdspartnere og skolens øvrige elever inviteret til formidling, hvor eleverne præsenterer de produkter, de har udarbejdet i løbet af forløbet.
Besøg Kløverskolen