Gå til hovedindhold

Hvordan bliver jeg pædagogisk assistent?

Uddannelsen som pædagogisk assistent er for dig, der vil arbejde med mennesker. I Aarhus har du mulighed for at uddanne dig til pædagogisk assistent ad flere veje.

Kvindelig pædagog med børn, der spiller Ludo
  • Læs op

Indhold

    Børn og Unge starter hold for pædagogiske assistentelever 3 gange om året i samarbejde med SOSU Østjylland.

    Februar: Pædagogisk assistent på EUX-niveau (inkl. GF2).

    August:  Almindelige pædagogiske assistentelever (EUD/EUV).

    Oktober: Brancheskiftere – elever med erfaring fra andre brancher (EUD/EUV) (inkl. GF2).

    Opstart i:

    • August 2024 har ansøgningsfrist 1. maj 2024.
    • Oktober 2024 (brancheskifter) har ansøgningsfrist 21. august 2024.
    • Februar 2025 (EUX) har ansøgningsfrist i starten af november 2024.

    Opslagene er tilgængelige på www.aarhus.dk/job www.Jobnet.dk, og på www.lærepladsen.dk.

    Du finder optagelseskravene til uddannelsen her:

    Erhvervsuddannelser (EUD) (sosuoj.dk)

    • Du skal starte på Grundforløb 1, hvis du har afsluttet 9. klasse eller 10. klasse inden for de seneste to år.
    • Du skal starte på Grundforløb 2, hvis det er mere end to år siden, du gik ud af 9. eller 10. klasse.

    Du skal ansøge på Optagelse.dk, hvis du vil ind på et grundforløb på SOSU Østjylland. Dette gælder for alle ansøgere, medmindre du søger ind på et hold for brancheskiftere.

    Læs mere her:

    Uddannelsesstart og ansøgning (sosuoj.dk)

    Hvis du søger ind som brancheskifter, skal du søge direkte til Aarhus Kommune. Se stillingsopslag på Aarhus.dk/job

    På Grundforløb 1 og Grundforløb 2 har du ret til SU efter de almindelige regler.

    Fra det tidspunkt du indgår i en uddannelsesaftale med Aarhus kommune, modtager du elevløn.

    Du aflønnes ud fra overenskomsten aftalt mellem FOA og KL for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

    Voksenløn eller voksenlærlingeløn

    Er du fyldt 25 år ved uddannelsesstart, vil du modtage voksenløn, svarende til løntrin 13 under hele uddannelsen.

    Aarhus Kommune, Børn og Unge tilbyder oplæring i et dagtilbud (børn fra 0-6 år) og nogle gange en oplæringsperiode i skole og SFO. 

    Du vil være tilknytte det samme geografiske område af kommunen under hele elevtiden.

    I dit oplæringsforløb kommer du til at arbejde 37 timer om ugen.

    Du skal nogle dage være med til at åbne afdelingen tidligt (f.eks. kl. 6.30), og nogle dage skal du være med til at lukke afdelingen (f.eks. kl. 17).

    Du vil få udleveret en vagtplan, som viser dine mødetider. Du skal også være indstillet på, at der ca. en gang om måneden holdes personalemøder, som ligger efter at alle børn er hentet og afdelingen er lukket.

    Du bliver tilknyttet en oplæringsvejleder i din afdeling. Din oplæringsvejleder skal støtte og udfordre dig og hjælpe med at koble oplæringserfaringer med teoretisk viden fra skoleperioder.

    Det er vigtigt, at du får en tilpas vejledning i dit oplæringsforløb. Derfor bliver du tilknyttet en vejleder og I har i gennemsnit en time til vejledning hver uge, mens du er i oplæring. Din vejleder kommer til at være en fast del af dit oplæringsforløb.

    Vi tilbyder: 

    • En attraktiv uddannelse af høj kvalitet.
    • Faglig og personlig udvikling.
    • Teamsamarbejde.
    • Løn under hele uddannelsen.
    • Gode muligheder for ansættelse efter endt uddannelse og en uddannelses med flere karriereveje blandt andet er den adgangsgivende til pædagoguddannelsen.
    Sidst opdateret: 26. august 2024