Gå til hovedindhold

Liberal Alliance er ikke med i budgettet

Ufinansieret Klima og Grøn Mobilitetsplan kaprede budgetforhandlingerne

Indhold

    Årets budgetforhandlinger har været svære, da de har stået i skyggen af en ufinansieret Klima og Grøn Mobilitetsplan. Vi medgiver at der er gode elementer i begge forlig. Men vi mener stadig det er uansvarligt at lave en urealistisk og meget økonomisk risikofyldt klimaplan. Samt en mobilitetsplan der lukker dele af byen ned, til gene for mange Århusianere og handelslivet.

    Blev lovet guld og grønne skove

    Partierne stod i kø, for at love flere midler til folkeskolen, da borgmesteren og ocialdemokratiet offentliggjorde, at de ”kun” ville løfte folkeskolen med 50 mio. kr. årligt. Løfterne holdt ikke ind i forhandlingsrummet. Derfor fik skolerne ikke flere varige midler på trods af alle løfterne.

    Michael Christensen, Spidskandidat til KV25: ”Det er ærgerligt at folkeskolerne ikke fik det lovede løft, fordi forligspartierne skulle finde penge til deres ufinansierede Klima og Mobilitetsplan”

    Familierne blev glemt

    Der var heller ikke opbakning til vores forslag, om tilskud til hjemmepasning. Så de familier der gerne vil prioritere lidt mere kvalitetstid med deres børn. Ellers et velfærdsgode man har i over 80 af landets 98 kommuner. Men i Aarhus mener et rødt flertal åbenbart at det privilegie, skal være forbeholdt de mest velhavende familier i Aarhus.

    Idrætten tabte, igen

    Vi kunne heller ikke få opbakning til flere midler til nye idrætsfaciliteter. Selvom der er bred enighed om at vi i Aarhus har stor mangel på sport og fritidsfaciliteter. Forligspartierne tager faktisk midler fra idrætten til at finansiere deres Grønne Mobilitetsplan.

    Henrik Arens, Byrådsmedlem Liberal Alliance: ”Ikke nok med at jeg ikke kunne få opbakning til nye idrætsfaciliteter. Så endte budget partierne med at flytte millioner fra idrætten til deres ufinansierede mobilitetsplan.”

    Ingen opbakning til regeringens ældrelov

    Vi kunne ikke engang få opbakning til at afprøve regeringens lokalplejehjem. Det kan jo særligt undre, når regeringen bla. består af Venstre og Socialdemokratiet. Men også fordi folketinget har afsat 100 mio. kr. netop til dette.

    Vi anerkender at velfærdsområderne får et mindre løft med de bevilgede midler fra folketinget. Det er ligeså positivt at der skal spares på administrationen og andre småting. Men når flertallet vælger at prioritere flere hundred mio. kr. til Letbane, 1.5 mio. kr. til dele elcykler, næsten 300 mio. kr. til et familiebad i Gellerup, 4 mio. kroner, for midlertidigt at omdanne en del af Jægergårdsgade til sommergågade i 2025 og sådan kunne vi desværre blive ved. Så derfor kan vi i Liberal Alliance ikke se os i budgetforliget 2025.

    Der mangler ikke penge. Der mangler fornuft.

    Sidst opdateret: 20. september 2024