Gå til hovedindhold

Kulturudviklingspuljen

1. puljerunde 2025 er lukket. Næste ansøgningsfrist er d. 3 februar 2025 kl. 23:59.

  • Læs op

Indhold

    Kulturudviklingspuljens formål er at fremme produktionen af kunst af høj kvalitet i Aarhus Kommune og udvikle det producerende kunstmiljø og opkvalificere det kulturelle vækstlag i Aarhus Kommune.

    Puljen støtter:

    • kunstprojekter (herunder ideudvikling, planlægning, forberedelse, produktion og gennemførelse af projekter)
    • initiativer, som bidrager til en fortsat udvikling af det professionelle kulturliv i Aarhus Kommune og initiativer, som opkvalificerer det kulturelle vækstlag.
    • etårige kunstprogrammer og aktivitetsprogrammer.
    Opret ansøgning ved at klikke her

    Om Kulturudviklingspuljen

    Puljen kan søges af enkeltpersoner, grupper af personer, foreninger og institutioner. Institutioner der modtager faste offentlige driftstilskud skal redegøre for, hvordan begivenheden rækker ud over den ordinære drift. 

    Puljen støtter:

    • kunstprojekter (herunder ideudvikling, planlægning, forberedelse, produktion og gennemførelse af projekter)
    • initiativer, som bidrager til en fortsat udvikling af det professionelle kulturliv i Aarhus Kommune og initiativer, som opkvalificerer det kulturelle vækstlag
    • etårige kunstprogrammer og aktivitetsprogrammer.

    Puljen støtter ikke:

    • Filmprojekter (der henvises til Den vestdanske Filmpulje)
    • Musikansøgninger (der henvises til Musikpuljen)

    Puljen støtter som hovedregel ikke:

    • Deciderede arbejdslegater til enkeltkunstnere

    Et projekt kan som hovedregel ikke opnå støtte fra flere af Kulturforvaltningens puljer.

    Formålet med Kulturudviklingspuljen er: 

    • at fremme produktionen af kunst af høj kvalitet i Aarhus Kommune

    • at udvikle det producerende kunstmiljø og opkvalificere det kulturelle vækstlag i Aarhus Kommune.

    Der er tre årlige ansøgningsfrister, som ligger ca. 1. oktober, 1. februar og 1. maj. 

    Ansøgninger skal være Kulturforvaltningen i hænde inden projektet afvikles. Det anbefales at søge i god tid.

    Du finder et eksempel på ansøgningsskemaet her.

    Der skal indsendes følgende:

    • Projektbeskrivelse - max. 2 A4-sider, svarende til 4800 anslag. Fylder den mere end dette, vil Kulturforvaltningen anmode om at få tilsendt en ny projektbeskrivelse.
    • Budget og finansieringsplan - ansøger opfordres til at gøre brug af denne budgetskabelon ved indsendelse af ansøgningen. I finansieringsplanen skal det fremgå hvilke andre puljer/fonde/sponsorer, der er søgt og hvad status er på disse (ansøgt/bevilget/afslag). Midler der bevilges/afslås efter ansøgningsfristen skal oplyses til Kulturforvaltningen.
    • CV.
    • Evt. Kommunikationsplan
    • Evt. Samarbejdsaftaler

    Herudover kan der vedhæftes yderligere bilag. 

    Ansøgning og bilag skal samlet set danne et fyldestgørende billede af projektet.

    Vil du vide mere om, hvordan du kan sænke CO2e-udledningen i din kunstproduktion? Så tag et kig i håndbogen til bæredygtig kunstproduktion.

    Klimahåndbogen er for dig, der gerne vil gøre en forskel for klimaet ved at sikre dig, at dit kunstprojekt har den mindst mulige CO2e-udledning. Klimahåndbogen er et redskab, der kan hjælpe dig med at træffe bæredygtige valg – og måske gøre dig klogere på klimavenlige løsninger og materialers klimapåvirkning? Alt sammen med det formål at sikre mindst mulig CO2e-udledning i din kunstproduktion.

    Klimahåndbogen er udarbejdet af Aarhus Omstiller og Klimasekretariatet.

    Ansøgningerne vurderes af det nuværende Kunstråd ud fra følgende kriterier:

    • Den kunstneriske kvalitet
    • Den kunstneriske idé
    • At projektet/initiativet bidrager til en fortsat udvikling og/eller opkvalificering af kulturlivet i Aarhus Kommune
    • At den kunstneriske ide og projektet kan realiseres
    • At projektet forholder sig til publikum/målgruppe og projektets formidling

    Det nuværende Kunstråd har besluttet, som hovedregel, ikke at støtte:

    • studerende i forbindelse med afgangsopgaver eller som dele af studiet

    Ansøgningen sendes via AnsøgningsPortalen. 

    Ansøger modtager en bekræftelse, når en ansøgning er fremsendt og modtaget.  

    Kunstrådet foretager en kunstfaglig vurdering og prioritering af de indkomne ansøgninger og træffer beslutninger om bevillinger og afslag.

    Der kan forventes en afgørelse indenfor to måneder fra ansøgningsfristen.

    Bevillingerne gives som tilskud. Læs mere om kriterier for tilskuddet og afrapportering her

    Aarhus Kommune offentliggør en liste over alle ansøgere til puljen på denne hjemmeside. Alle ansøgninger vil være offentlige ved anmodning om aktindsigt. 

    Har du fået tilskud, kan du læse mere om kriterier og afrapportering her