Gå til hovedindhold

Job som støttefamilie

Som støttefamilie har I lyst og overskud til at modtage et barn - typisk hver anden eller tredje weekend.

Indhold

    I skal give barnet stabile, trygge rammer og støtte dets udvikling. I har ofte samme rolle som bedsteforældre, onkler, tanter eller venner har i andre familier.

    Har du lyst til at være støttefamilie?
    Se vores korte introduktionsvideo

    • Der er altid en god grund til, at et barn har brug for en støttefamilie. Det er vigtigt at tænke over, at børnene har forskellige baggrunde med forskellige sociale problematikker eller måske et handicap.
    • Du skal have plads, tid og lyst til at invitere et barn ind i jeres familiefællesskab og integrere barnet i jeres almindelige weekendliv.
    • En støtteopgave kan strække sig over flere år, og I bliver derfor vigtige personer i barnets liv.
    • En støtteopgave kan stoppe, enten fordi forældrene siger fra, eller fordi familierådgiveren vurderer, at behovet ikke længere er til stede. Det kan være svært at sige farvel til et barn, som man er kommet tæt på. Dette får du støtte, råd og vejledning til fra Familieplejen.
    • Du skal tænke over, hvordan det vil påvirke jeres egne børn at få et fremmed barn ind i familien.
    • Vi ønsker familier, som bor i nærheden af Aarhus.
    • Du skal være indstillet på at samarbejde med barnets forældre, familierådgiveren og familieplejekonsulenten.

    Honoreringen er skattepligtig. I modtager også en omkostningsdel, som er skattefri. Den dækker eksempelvis mad, el, vand og eventuelle entrebilletter. Når I henter og bringer barnet hos forældrene, får I Statens lave kørselstakst. Den er også skattefri.

    Sidst opdateret: 25. april 2024