Bystrategi
Her finder du informationer om området, Bystrategi
Området
I Bystrategi er vi ca. 55 medarbejdere, der arbejder med kerneopgaven om at løfte de bystrategiske dagsordener og bidrage til realiseringen af fremtidens bæredygtige Aarhus.
Hvad laver vi?
I Bystrategi arbejder vi strategisk med udviklingen af byen samt fastlæggelsen af den overordnede strategi og de planlægningsmæssige rammer for Aarhus' udvikling i samspil og samarbejde med hele MTM og med inddragelse af øvrige aktører i og uden for Aarhus Kommune.
De konkrete opgaver spænder vidt. På det strategiske niveau omfatter opgaverne den overordnede fysiske planlægning, der udmøntes via planstrategi og kommuneplan. Endvidere varetager vi de strategiske arealudviklingsprojekter som Aarhus Ø, Lisbjerg, Amtssygehuset og Godsbanen. Vi står også for opkøb af arealer til kommunale formål og udvikler og sælger grunde til bl.a. erhvervs- og boligformål. Vi har ansvaret for udvikling og realisering af gode almene boliger og medvirker til udviklingen af de udsatte almene boligområder. Endelig varetager vi den overordnede koordination af kommunens klimaindsats med henblik på at nå byrådets mål om CO2 neutralitet i 2030.
Opgaverne forudsætter, at vi kan kombinere strategiske kompetencer og handlingskapacitet. Vi analyserer og lægger en strategi med en klar politisk retning for den fremtidige byudvikling, og samtidig arbejder vi gennem konkrete projekter med at implementere strategien.
Organisatorisk
I Teknik og Miljø er Bystrategi et af i alt seks områder. Området ledes af bystrategisk chef Bente Lykke Sørensen, der er en del af direktionen i Teknik og Miljø og refererer til direktør Henrik Seiding. Bystrategi består af afdelingerne Almene Boliger, Arealudvikling, Opkøb og Grundsalg, Klimasekretariatet samt Kommuneplan. Endvidere indgår et supportteam, der understøtter det samlede område. Vi beskæftiger både generalister og medarbejdere med høj specialistviden fra arkitekter og landinspektører til statskundskabere og HK’ere.
Vores daglige arbejdssted er Blixens i Gellerup, men vores opgaver bringer os rundt i hele byen til opgaver og møder med mange forskellige interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.
Fagligt og socialt fællesskab
Vi går højt op i at pleje vores indbyrdes relationer via faglige og sociale arrangementer.
De sociale arrangementer omfatter løbende fredagshygge og quizaftener, ligesom vi har fælles julearrangement. Dertil kommer den årlige sommerfest og julefrokost sammen med vores andre ca. 800 kollegaer i Teknik og Miljø.
På det faglige plan afholder vi løbende fælles faglige seminarer, hvor vi drøfter konkrete projekter og bystrategiske dagsordener med henblik på at få alle kompetencer i spil i et bredt fagligt fællesskab. Hertil kommer konkrete projektsamarbejder på tværs af afdelingerne og gode muligheder for faglig sparring med kolleger.
Der er rig mulighed for at udvikle sine kompetencer i form af kurser og netværk, ligesom vi ofte deltager på relevante konferencer sammen med kollegaer eller på egen hånd.
Vidste du, at...