Gå til hovedindhold

Kunstnerværksteder

Aarhus Kommune har et ledigt værksted på Materielgården, Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg med overtagelse fra 1. juni 2025 på 54 kvm. Ansøgningsfristen er 25.04.2025.

Indhold

    Kunstnerværkstederne er en del af Aarhus Kommunes støtteordning til professionelle billedkunstnere. Derfor stilles værkstederne til rådighed mod en begrænset brugerbetaling og i en begrænset tidsperiode på 6 år.

    Opret ansøgning ved at klikke her

    Om Kunstnerværksteder

    • Værkstederne kan søges af professionelle billedkunstnere, der bor i Aarhus Kommune, eller som har væsentlig tilknytning til det aarhusianske billedkunstmiljø
    • Værkstederne skal som hovedregel søges individuelt
    • Værkstederne kan ikke søges af studerende. 

    Aarhus Kommune råder over følgende 25 kunstnerværksteder:

    11 værksteder på Oddervej 80A, 8270 Højbjerg - ”Den Blå Hest”.

    14 værksteder på Axel Gruhns Vej 2, 8270 Højbjerg - ”Materielgården”.

    Ledigt kunstnerværksted på Materielgården

    Aarhus Kommune har et ledigt værksted på Materielgården, Axel Gruhns Vej 1, 8270 Højbjerg med overtagelse fra 1. juni 2025 på 54 kvm. Lejeperioden er 6 år.

    Du kan søge et værksted, hvis du er professionel billedkunstner og er bosat i Aarhus Kommune, eller har væsentlig tilknytning til det aarhusianske billedkunstmiljø.

    Kunstnerværkstederne er en del af Aarhus Kommunes støtteordning til professionelle billedkunstnere. Derfor stilles værkstederne til rådighed mod en begrænset brugerbetaling og i en begrænset tidsperiode. 

    Lejen er 1.183,- kr./md. og el, vand og varme til 709,- kr./md, i alt 1.892, - kr./md.

    Ansøgningsfristen er 25.04.2025.

    Du kan forvente svar senest den 7. maj 2025. 

    Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 41855975 eller på mail billedkunstraadet@aarhus.dk

    Ansøgninger kan oprettes i AnsøgningsPortalen, når der er ledige værksteder at søge.

    Ansøgningen skal indeholde følgende:

    • En kort præsentation af ansøger, samt begrundelse og motivation for ansøgers behov for et værksted
    • CV
    • Billedmateriale eller tilsvarende dokumentation af den kunstneriske produktion
    • Angivelse af hvilket værksted, der har første prioritet

    Du finder et eksempel på en ansøgning her

    Billedkunstrådet foretager den kunstfaglige vurdering af de indkomne ansøgninger og fordeler værkstederne.

    Vær opmærksom på, at vi er forpligtet til at offentliggøre en oversigt over tildelinger og afslag på værkstedsansøgninger her på siden.